For at finde ud af, hvor det giver bedst mening at omlægge til natur, har Københavns Universitet udviklet et kort helt ned til 10 m detljering, og det viser nu hvor det er bedst på Ærø.
Danmark og EU skal have genoprettet mindst 30 % af de vådområder, der har det skidt i dag, senest i 2030.
Hvor det giver mest mening at sætte ind, giver forskere fra Global Wetland Center på Københavns Universitet nu et bud på med det første detaljerede kort over Europas vådområder, netop udgivet i tidsskriftet Nature.
Halvdelen af Europas vådområder er gået tabt til dræning, opdyrkning og ressourceudnyttelse. I Danmark er over 75 % forsvundet.
Det er ikke kun natur- og kulturarv, der går tabt. Vådområder er blandt naturens mest effektive CO₂-lagre, men når de drænes, vender de rundt og udleder store mængder drivhusgasser i stedet for at optage kulstof.
Tørvemoser
Både i Europa og i Danmark peger forskerne på tørvemoser som den vigtigste type at få i bedre stand, hvis målet er klimagevinst. De er koncentreret i Nordeuropa og er særligt effektive kulstoflagre – men netop derfor også dér, de største tab kan komme fra. Godt en femtedel af tørvemoserne er i dag forstyrret af menneskelig aktivitet.
- Kortet viser vådområdernes tilstand og peger på de områder, hvor potentialet for genopretning er størst. For eksempel lagrer marskland ved kysten typisk ikke lige så meget CO₂ som tørvemoser, siger lektor Stéphanie Horion, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Sådan er kortet lavet Ved hjælp af satellitbilleder i 10 meters opløsning og maskinlæring har holdet kortlagt seks typer vådområde i 38 europæiske lande:
Indlandsmoser
Tørvemoser
Saltmarsker
Saltområder
Vadeflader
Heder og højlandsmoser.
Kortet afslører, hvor opsplittede vådområder er: 27-33 % ligger i sammenhængende områder under 250.000 kvm, og 7-11 % i meget små områder under 10.000 kvm. De mindste overses typisk i grovere kortlægninger.
Op til 5 milliarder ton CO₂-ækvivalenter kan være frigivet fra jorden, fordi områderne er forstyrret. Det svarer omtrent til EU's samlede CO₂-udledninger i halvandet år.
Til brug for EU Hvert medlemsland skal aflevere en national naturgenopretningsplan, men flere har endnu ikke udpeget konkrete områder eller sat mål. En styrke ved kortet er, at det harmoniserer landenes forskellige definitioner af, hvad et vådområde overhovedet er.
- Det, vi klassificerer som en tørvemose i Danmark, betragtes ikke nødvendigvis som en tørvemose i Skotland. Derfor er harmoniserede definitioner afgørende for at kunne sammenligne på tværs, siger postdoc Gyula Mate Kovács, der er studiets førsteforfatter.
Holdet er nu i gang med at udvikle en global version af kortet for at forbedre beregningerne af drivhusgasudledninger fra vådområder verden over.
