Konsulentfirmaet Rambøll fremlægger den 10. november et udkast til Helhedsplan for Marstal for politikerne i kommunalbestyrelsen på et temamøde.
Er Marstal en turistby eller skal byen stræbe efter fortids erhvervsmæssige storhed. Og hvor skal der bygges fremover: På havnen, i centrum, syd for byen, nord for centrum eller ud mod STARK.
Ærø Kommune er ved at udvikle en helhedsplan for Marstal, som skal fastlægge fremtiden for byen.
Udkastet til Helhedsplan for Marstal vil indeholde:
* Strategi for udviklingen af Marstals bygninger, havne, udviklingsområder, natur.
* Marstals kvaliteter og udfordringer.
* Hvor skal der først sættes ind.
* Bud på mindre og billige indsatser, der kan igangsættes med det samme og større projekter, der kræver yderligere finansiering.
Helhedsplanen er en visionsplan, som skal give grundlaget for den lovpligtige 12. årige kommuneplan, der skal vedtages op til jul.
Kommuneplanen sætter de formelle, juridiske rammer for afgrænsning af byen, rammerne for byudvikling, placering af nye boliger, erhvervsbyggeri og butikker.
I 2022 skal der udarbejdes nye lokalplaner for både Marstal by og havnen, som sætter de helt præcise rammer for hvad der må bygges, hvor meget og hvor i de enkelte gader og dele af Marstal.
Baggrunds-info
Se det frigivne materiale fra sommerens spørgeskema-undersøgelse af Marstal HER.
Udviklingen af butikslivet i Marstal og på Ærø er blevet analyseret af ICP, se den HER.