Antallet af borgere over 65 år per kommunalt ansat social- og sundhedsmedarbejder er steget fra 13,6 i 2016 til 15 i 2026. På Ærø er der 16 ældre per plejer, viser nye beregninger fra fagforbundet FOA.
Fyn
Der er markante forskelle på Fyn med Langeland og svendborg emd den bedste døkning, mens den dårligste dækning er på Ærø og Faaborg-Midtfyn:
Langeland, i dag 13 ældre per plejer, i 2016 var der 11 ældre.
Svendborg, i dag 13 ældre per plejer, i 2016 var der 11 ældre.
Nyborg, i dag 14 ældre per plejer, i 2016 var der 14 ældre.
Kerteminde, i dag 15 ældre per plejer, i 2016 var der 13 ældre.
Middelfart, i dag 16 ældre per plejer, i 2016 var der 14 ældre.
Assens, i dag 15 ældre per plejer, i 2016 var der 13 ældre.
Odense, i dag 15 ældre per plejer, i 2016 var der 15 ældre.
Nordfyns, i dag 16 ældre per plejer, i 2016 var der 12 ældre.
Faaborg-Midtfyn, i dag 16 ældre per plejer, i 2016 var der 14 ældre.
Ærø, i dag 16 ældre per plejer, i 2016 var der 13 ældre.
Færre
Der er ansat flere SOSUer i kommunerne, men ikke nok: Antallet af fuldtidsmedarbejdere er steget 7 % fra 2016 til 2026, mens antallet af borgere på over 65 år er steget 18 % i samme periode.
De ældste er langt mere plejekrævende og så bliver kløften større:
* En 85-årig koster kommunen 3 gange så meget som en 65-årig,
* Gruppen af +85-årige er vokset 30 %, mens de 75-84-årige er steget 53 %.
* De mindst plejekrævende, 65-74-årige, er derimod faldet 1 %.
Vægter man tallene efter plejetyngde, er der reelt gået fra 18 til 20 ældre per ansat.
Forskel
Ud af 98 kommuner har 75 fået flere ældre per ansat. 23 har fået færre.
Størst stigning i antal ældre per ansat siden 2016:
* Rebild: 6,4 flere
* Samsø: 6 flere
* Vesthimmerland: 4,2 flere
* Helsingør: 4,1 flere
Flest ældre per ansat i 2026:
* Gribskov: 23 (dog omfattende udlicitering)
* Frederiksberg: 20
* Halsnæs: 19.
Færrest ældre per ansat i 2026:
* Glostrup: 11
* Albertslund: 11
* Jammerbugt: 12
Hvad det ville koste at rette op
Skal man tilbage til 2016-niveauet på 13,6 ældre per ansat, kræver det 8.700 flere fuldtidsansatte til en samlet lønudgift på 3,9 milliarder kr. Nøjes man med at gå 5 år tilbage til 2021-niveauet på 14,3, skal der 3.900 flere ansatte til, svarende til 1,7 milliarder kr.
En SOSU-medarbejder tjener i gennemsnit 445.300 kr. om året inklusive pension.
Hvorfor
FOA lægger ansvaret hos kommunernes prioriteringer, 1 år efter en ny ældrelov trådte i kraft med krav om tættere kontakt mellem ansatte og den enkelte ældre.
- Vi kan ikke leve op til lovens intentioner, når kommunerne ikke lader antallet af ansatte følge med antallet af ældre, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Hun understreger, at tallene endda ikke fanger hele billedet, fordi de ikke tager højde for, at behovet stiger, når vi lever længere.
Se mere HER.
