Der er nu 15 nye smittede i Marstal og 5 nye i Søby. Målt i indbyggertal har Søby stadig højere smitte end Marstal.
Kontakt
Ærø Kommune
Kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg
akf@aeroekommune.dk
Grænseværdien for antal smittede er nu 400 per 100.000 borgere i kommunen og 800 smittede per 100.000 borgere i sognet.
Søby har 795 i incidens - grænsen er 800 for sogne. I Marstal er incidens på 540.
Det forventes dog ikke, at kommunen lukker Søby og Marstal ned, for problemet med små sogne er, at når bare 1-2 familier bliver smittet kan det i udgangspunktet lukke et helt område ned. Så kommunen tager det med et gran salt. Men hvis smitten fortsætter med at stige vil der blive lavet opdelinger i skoler og daginstitutioner og andre lokale tiltag.
Der er 6 sogne på Ærø: I bregninge er der ingen smittede, mens der er 1 smittet i både Ærøskøbing, Tranderup og Rise-sognene.
Se oversigten over sogne og kommuner HER.
Kommunekrav
På tirsdag mødes Ærøs kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg med de øvrige fynske kommunaldirektører for at faslægge en fælles politik for coronapas fra kommunernes medarbejdere.
Derefter afholder Filtenborg et møde i Ærøs Hovedudvalg hvor Ærøs ledelse og repræsentanter for de ansatte mødes.
Virksomheder og kommuner kan kræve coronapas for ansatte, så længe corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. coronapas betyder enten vaccination eller en frisk smittetest.
Den nye variant Omicron
Efter Sydafrika den 25. november offentliggjorde, at der er kommet en ny mere smitsom corona-variant, er indrejse fra det sydlige Afrika blevet stoppet den 26. november. Varianten er døbt Omicron ud fra det græske alfabet.
Ved den hurtige reaktion er håbet, at vacineproducenterne kan få tilrettet vaccinerne inden Omicron for alvor kommer til Europa. Eller forhindre at den overhovedet kommer, for erfaringen er nu, at ikke alle mutationer spreder sig udover deres hjemlande og regioner.
Den 26. november medddelte Pfizer og BioNTech, som producerer den vaccine vi bruger mest her i Vesteuropa, at de kan modificere deres vaccine på 6 uger og vil have produceret nye vacciner inden 100 dage.
Så forsinkelse af nye mutationer er et nøgleled.
TILFØJELSE
Ærø Dagblad har opdateret artiklen da græsen for nedlukning eller tiltag er incidens på 800 for sogne og 400 for kommunen.