Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os


  • Støt Ærø Dagblad

    Uafhængigt dagblad

    Indsæt valgfrit beløb på
    Konto 4180 0012803370

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

53 badehuse i Ærøskøbing må forbedres - forbud er faldet bort

25. april 2026

Send til en ven

Der blev i 2020 indført et forbud i 1 år mod ændringer på de 53 badehuse på Vester Strand i Ærøskøbing, for at give kommunen tid til at lave en lokalplan, der regulerer hvad man må forbedre og især ikke må gøre.

Forbuddet var et såkaldt paragraf 14 forbud, hvor der står i Planloven, at kommunen kan nedlægge et 12 måneders forbud mod ændringer, indtil der er udarbejdet en lokalplan: Begrundelsen skal være, at ændringer ikke følger hensigten med området.

Forbuddet udløb i juni 2021, fordi den daværende ledelse af Teknisk Forvaltning ikke kunne nå at udarbejde lokalplan for "Vester Strand, bevarelse af badehusene."

Og et paragraf 14-forbud kan ikke forlænges, så ejerne af badehuse kan udføre forbedringer, for der står kun ganske overordnet i den nye Kommuneplan, der gælder frem til 2037, at: 

* "Vestre Strand er landzone" og "her må der kun være aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og såfremt de pågældende naturbeskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes."

Så med lidt god, eller ond, vilje, kan der laves ændringer på husene uden at kommunen kan gøre det helt store, indtil der ligger et lokalplan-forslag.

Udvidelser kan ikke komme på tale, for badehus-ejerne har kun leje-ret til selve den sokkel badehusene står på. Men el, vand, varme, indvendig isolering og forsatsvinduer vil være svært for kommunen at stoppe, da det ikke ødelægger udseende og karakteren af badehusene.

Det er da også et prioriteret område at udarbejde en lokalplan, der kan stoppe ændringer, fremgår det af en orientering til Teknisk udvalg i april 2026.

Grund-ejerne

Badehusene står på grunde der ejes af:

* Borgmester Vilhelm Andersen-fonden, der ejer 9 badehus-grunde, som administreres af kommunen.

* Kommunen selv ejer de øvrige 44 badehusgrunde.

Lejerne ejer deres badehuse og kan sælge dem, men betaler en årlig grundleje på 500-2.900 kr.

Påbud

Der blev foretaget en registrering af badehuse i 2019, men da kommunen i 2020 udstedte påbud om tilbageførsel til hvordan husene så ud i 1974, blev der oprør blandt lejerne:. Kravene omfattede alt, både af tilbygninger og terrasser og helt ned til, at brædderne var tykkere end før. De fleste ændringer var 30-40-50 år gamle.

I 2021 vedtog Teknik-, miljø- og havneudvalget et kompromis:

* Udvidelserne af huse, terrasser og forlængelse af trapper i træ accepteres.

* Flagstang fæstnet til terrasse eller hus accepteres.

* Vindskeder og inddækninger tilbageføres først ved udskiftning.

* Tilbageførsel af terrrasser når der renoveres.

* Frit valg af farver, dog ikke neonfarver.

* Krav om vedligeholdelse.

MEN
* Havemøbler må ikke stå fast udenfor.

* Kystsikring, herunder sten og betonfliser er ikke tilladt.

* Opbevaring under terrasser er ikke tilladt.

* Tagrender og solceller er ikke tilladt.

Men er disse regler nu gældende, for en vedtagelse i et teknik-udvalg er ikke et lovgrundlag for et område.

Derfor står kommunen i en svær situation og har derfor gået meget stille med dørene, og håbet, at ingen badehusejere opdagede mulighederne for fri leg. 

Og det er der indtil der foreligger et udkast til lokalplan.

Baggrund

Badehusene på Ærø blev opført i 1920erne da badekulturen sprang frem - i 1960erne forsøgte man fra statslig side at få dem revet ned, fordi de ligger direkte på strandene. Det blev dog opgivet og i dag er de store turistattraktioner.

De mest attraktive badehuse ligger i Ærøskøbing, men også stranden i Marstal har badehuse - her ligger der 19 på Eriks Hale syd for Marstal by.

De mindste huse er på 4 kvm og det største er på 23 kvm.

Og badehusene sælges for 250-500.000 kr.

 


Der er på Ærø udpeget 6 særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer, og her i blandt Vestre Strand med badehusene.
Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Nyt megaudvalg skal redde Ærø, øer og landdistrikter

Ærø og andre øer og landdistrikters problemer skal løses gennem et nyt mega-udvalg i Folketinget: Indenrigs-, Bolig- og Landdistriktsudvalget.

Ærø Kommune mister 1,1 millioner kr på nye love i 2027

Nye love og nationale politiske aftaler koster Ærø Kommune 1,1 millioner kr i mistede indtægter i 2027.

662.000 kr i lokale lønkroner skal fordeles på Ærø i 2026

Ærø Kommune skal fordele 371.000 kr i varige løntillæg og 291.000 kr i engangstillæg til kommunalt ansatte, der gør sig særlig fortjent.

Mads Boeberg smider den nye topchef ud af Konservative Ærø

Den tidligere ubestridte leder af Konservative på Ærø, Mads Boeberg, tabte kommunalvalget til partiets nye stemmesluger Knud Borck. Aftalen var, at den der fik flest stemmer,…

Ærø får 63 millioner kr i ø-tilskud i 2027 - plus ekstra fra moms

Indenrigsministeriet har nu fastlagt hvad Ærø skal have i færge- og besværligheds-tilskud ved at være en ø: Der bliver 63 millioner kr + 2,5 millioner kr i…

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk