I de sidste 2 år har borgere igangsat 11 indsamlinger af støtte til forslag der skulle op i kommunalbestyrelsen. Men de 10 fik ikke støtte fra Ærøs borgere.
For at inddrage borgerne, så der ikke kun var Facebook-kampe, igangsatte kommunalbestyrelsen i april 2020 en ordning med borgerforslag.
For at få et forslag op på et kommunalbestyrelsesmøde skulle der indsamles 217 støtter. Det svarer til hvad der giver 1 mandat ved kommunevalget.
Siden starten er der stillet 11 borgerforslag, men kun forslaget om flere dige-fredninger har opnået tilstrækkelig støtte.
Der er stillet følgende forslag:
* Træbroer-betonbroer i Marstal.
* Besøgsperson til ældre borgere
* Børn og voksnes sikkerhed, cykelstier
* Tilskud til pasning af eget barn
* Ærø som Naturkommune
* Bump til nedsættelse af fart gennem Olde (landevej)
* Renovation/affaldssortering
* Farbar vej gennem Noret
* Diger
* Retablering af Olde Kirke
* Ærøskøbing Havn - eablering af havnetorv.
Den manglende støtte til borgerforslag er også en retningspil for politikerne, som ellers nemt kommer i den offentlige gabestok på Facebook, i Fyns Amts Avis eller i Ærø Dagblad.
Borgerforslagene står dog relativt dybt nede på kommunens hjemmeside, så det øger ikke støttemulighederne. Se det HER.
Kommunalbestyrelsen skal her i maj tage stilling til om ordningen skal fortsætte, men med støtte fra det magtfulde Økonomi- og erhvervsudvalg, så bliver det forventeligt vedtaget.