Ærø ligger på 90 % vaccination af alle fra 12 år og opefter - det er dem som i dag kan få vaccinen. Det tal vil ikke stige, for ingen af de sidste 10 % vil lade sig vaccinere, da tilgangen har været lig 0 i de seneste måneder.
For hele Danmark er 87 % af alle fra 12 år op op vaccinerede.
Af hele Ærøs befolkning er 83 % vaccinerede, hvilket er landets højeste frekvens - 76 % af befolkningen er vaccinerede.
På Ærø har 5 % fået 3. stik, mens det gælder 6 % af Danmarks befolkning.
Ærø har i runde tal:
* 6.000 indbyggere.
* 5.000 vaccinerede.
* 500 ikke vaccinerede fra 12-100 år.
* 500 børn fra 0-11 år.
Ingen smitte
Mens tallet af smittede stiger over hele landet, så står Ærø med 0 nye smittede den sidste uge. På Fyn har der været 769 smittede den sidste uge. Der er 9 indlagte på Odense hospital, OUH.
Der har siden coronaens start i marts 2020 væet 56 smittede på Ærø, dog skal en ukendt del trækkes fra, som har folkeregisteradresse på øen, men som i dagligdagen bor i byområder på fastlandet hvor smitterisikoen er væsentlig større.
I Danmark forventer Statens Serum Institut at der medio november vil være 900-3.400 daglige smittede, og at det i starten af december vil være steget til 2.000-4.500 daglige smittede.
Indlæggelser vil i midten af november ligge på 25-110 daglige nyindlæggelser og i december på 60-160 nye hver dag - der udskrives fortløbende patienter, for med den store vaccinationsgrad er sygdomsforløb for det meste mildere.
Læs Statens Serum Instituts rapport om vinterens udvikling af corona HER.