Ærø Kommune udpeger medllemmer til 90 bestyrelser, råd, nævn, udvalg og kommisioner. Det skal nu skæres ned. En del steder er det for småt eller giver politiske implikationer og andre steder er der op til 4 repræsentanter.
Honorarer
Det står i den kommunale styrelseslov § 16, at betalingen til kommunens over 100 repræsentanter skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, der er dog kun oplysninger om Ærø Vands 3 medlemmer med 70.000 kr og Ærø-repræsentanten i FGU Sydfyn og Midtfyn med 937 kr.
Nedskæring
Efter kommunalvalget den 16. november 2021 skal der udpeges nye medlemmer til de 90 enheder. Det bliver foreslået at der sker en reduktion eller helt udtræden 15 steder.
Her i maj-juni skal Kultur- og socialudvalget, Teknik-, miljø- og havneudvalget og Økonomi- og erhvervsudvalget behandle forslaget hvorefter det bliver sendt i høring hos de respektive organer og så vedtages det endeligt til september i kommunalbestyrelsen.
De 15 organer
Her er de 15 organer. De fleste steder skal kommunen træde helt ud:
* Ærøkøbing Fonden
* Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv
* Ærøskøbing Byhistoriske Forening
* Ærø Kunstforening
* Marstal Fjernvarme
* Rise Fjernvarme
* Folkeoplysningsudvalget
* Søby-Mommark Fonden
* 4. Maj Kollegiet
* Bevaringsforeningen Snorren
* Navigationsskolefonden
* Ærøhallens repræsentantskab og forretningsudvalg
* Ærøhallen – Revisor
* Ærø Efterskole
* Søby Møllefond.
HER er oversigt over de 90 organer som kommunen udpeger repræsentanter til.