Det nye for ærøboere er, at der skal sorteres madaffald fra restaffaldet og at mælkekartonen fremadrettet kan sorteres som plast. Tekstilaffald er nedslidt tøj, sko, sengetøj og håndklæder, som ikke kan genbruges.
Kontakt
Ærø Forsyning
Susanne P. Hau
sph@aeroevand.dk
I den nye affaldsordning er beholderne udstyret med piktogrammer, der viser affaldstypen.
De 10 affaldsfraktioner er:
* Madaffald,
* Hård plast,
* Blød plast (folier),
* Mad- og drikkekartoner,
* Metal,
* Glas,
* Pap og papir,
* Tøj og tekstil,
* Farligt affald,
* Restaffald.
De nye beholdere vil være udstyret med chip, så alle tømninger registreres automatisk.
Det vil også være muligt at downloade en app, hvor du kan blive adviseret på sms om, hvornår hvilken beholder bliver tømt.
- I 2021 genanvendte vi på Ærø 45 % af husholdningsaffaldet. Med den nye ordning satser vi på at øge genanvendelsen til over 60 %, siger Susanne Paluszewski-Hau, som skal styre udrulningen af affaldssorteringen for det kommunalt-ejede Ærø Forsyning.
Udfordringer
Øens 2 største byer, Ærøskøbing og Marstal, har udfordring med plads til 10 affalds-fraktioner ved de gamle sammenbyggede byhuse og smalle gader og stræder. Den udfordring skal Paluszewski-Hau forsøge at få løst.
- Der er et par led som skal falde på plads før vi kan kommunikere ud til Ærø’s grundejere om hvilke beholdere de får, hvornår vi får dem og ikke mindst hvor meget, det kommer til at koste.
Som udgangspunkt får alle grundejere 3 beholdere på hver 240 liter med skillevæg.
MEN.
Dem der bor i bymidterne fortsætter som udgangspunkt på den nuværende sækkeordning – da det allerede nu er en udfordring at finde plads til affaldsbeholdere ved de gamle huse.
Udbud
- Vi står overfor at skulle sende renovationsordningen i udbud og vi satser på at have fundet vores nye renovatør inden sommerferien, siger direktør for Ærø Forsyning Jesper Teilmann Andersen.
Beslutninger
Den 23. marts vedtog Kommunalbestyrelsen det nye regulativ for husholdningsaffald for Ærø.
Det har sin baggrund i Klimaplan for en Grøn Affaldssektor, som blev vedtaget i Folketinget i juni 2020.
Planen var fra statens side, at affaldsordningen skulle starte i januar, men Ærø Kommune har fået udsættelse indtil 1. januar 2023.