Der er nu givet tilladelse til Ærøs første minivådområde mellem Rise og Dunkær. Selve anlægget, hvor vandet behandles, er på 4.900 kvm med 2.900 kvm bassiner. Det modtager vand fra 250.000 kvm marker.
Kontakt
Oplandskonsulenterne
Thyge Feldskou Autzen
tfa@patriotisk.dk
eller
Landbrugsstyrelsen
Natur- & Landbrugsudvikling
naturoglandbrugsudvikling@lbst.dk
eller
Aksel Krogenlund Larsen
akselkrogenlund@gmail.com
eller
Ærø Kommune
Susanne Chemnitz Frederiksen
scf@aeroekommune.dk
Minivådområdet renser drænvandet fra markerne for kvælstof og fosfor, inden det ledes videre ud i vandløbet Kalvehaverenden og ud i havet omkring Ærø.
Projektet forventes færdigt inden september 2022 og selve arbejdet med anlægget tager 2-3 måneder.
Det er Aksel Krogenlund Larsen som står for det første projekt på Ærø.
- Vi har ikke modtaget flere ansøgninger til minivådområder, siger miljøtekniker Susanne Chemnitz Frederiksen fra Ærø Kommune. Fristen for ansøgninger udløb den 14. september.
Pengene
Til minivådsprojekter gives der en kompensation og bidrag til vedligeholdelse på 4,70 kr per kvm hvis markerne er dyrkede, 3 kr hvis det er græsarealer og 1,50 kr hvis det er naturarealer.
Der gives 100 procent i tilskud til etableringen af anlægget.
Baggrund
I 2018 besluttede Foketinget, at der skulle gives tilskud til 1.000 mini-vådområder, som skulle rense markvand for fosfor og nitrat. Hvis alle 1.000 vådområder anlægges vil det spare naturen for 900 tons kvælstof årligt.
Der var ansøgningsfrist den 14. september og der er indkommet 88 ansøgninger her i 2021. I alt har 600 landmænd søgt om minivådområder siden ordningen startede i 2018.
Der er etableret en ordning med gratis oplands-konsulenter, som skal rådgive landmændene.
De første minivådområder i Danmark blev anlagt som forsøgsprojekter i 2012.
Med Folketingets Fødevare- og Landbrugspakke fra 2015 blev der skabt en større tilskudsordning til udlægning af minivådområder til reduktion af kvælstof fra drænvand. Ordningen åbnede i februar 2018.
Krav til minivådområder kan læses HER.