At campe i naturen i et lækkert telt har stor interesse, det såkaldte glamping (Læs: Glamour og camping). Det bliver nu langt lettere med Foketingets nye aftale: Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven.
Glamping kan dels foregå på en af Ærøs 3 campingpladser, men de nye glampingmuligheder er typisk rettet mod land- og kystområder, hvor familier opsætter 1 eller flere glampingtelte.
I forligsteksten står der:
Turismeerhvervet oplever en stigende efterspørgsel på naturnære overnatningstilbud, og turismeerhvervet ønsker bedre mulighed for at imødekomme interessen for at etablere og udbyde leje af glamping – også inden for kystnærhedszonen (Læs: Ærø).
Glamping er en relativt ny type overnatningstilbud, der ofte ønskes placeret i naturskønne omgivelser.
Aftaleparterne er derfor enige om at give bedre mulighed for at etablere glampingenheder i det åbne land, herunder i kystnærhedszonen ved at ændre den eksisterende bestemmelse om tidsbegrænsning på tilladelser fra 5 år til 8 år.
Derudover igangsættes en faglig afklaring inden udgangen af 2024 af, hvordan der kan gives bedre mulighed for glamping under hensyn til natur, miljø og konkurrencevilkår ift. øvrige erhverv mv.
Når den faglige afklaring er færdiggjort, vil plankredsen drøfte de forskellige muligheder for at forbedre forholdene for glamping.
Det brede forligt skal nu udformes til lov og vedtages af Folketinget i efteråret 2025.
Se hele forliget HER.