Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Beredskab Fyn: Beskyttelsesrum til 30 % af indbyggerne på Ærø

2. maj 2022

Send til en ven

Ærø har plads til 30 % af befolkningen i beskyttelsesrum, Svendborg til 48 %, mens Langeland har plads til 33 % og Faaborg-Midtfyn kun har plads til 8 % af befolkningen. Kommunerne skulle indberette til Beredskabsstyrelsen hvor mange pladser de havde her den 1. maj. 

Kontakt

Beredskab Fyn
beredskabfyn@beredskabfyn.dk

Beredskabsstyrelsen bad i marts alle kommuner om igen at tælle beskyttelseserum. Sidst de blev optalt var efter angrebet på World Trade Center i New York i 2001. 

Normale formål

Et beskyttelsesrum kan være en parkeringskælder, en decideret bunker eller en kælder under en større boligejendom. Derfor er der flest beskyttelsesrum i de store byer.

I hverdagen bruges beskyttelsesrum til deres normale formål, så de er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug.

I 2002 var der 4,7 millioner pladser i Danmark, men det er faldet med knap 1 million, vurderer Beredskabsstyrelsen. Dertil er dog kommet supplerende rum såsom underjordiske garageanlæg og metrostationer - dem er der dog ikke så mange af på Ærø....

Ansvar

Ansvaret for offentlige beskyttelsesrum ligger hos Ærø Kommune. Kommunen står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Efter en lovændring i juni 2016 har Ærø og de fleste andre fynske kommuner dog overdraget det praktiske ansvar til det fælles kommunale redningsberedskab, Beredskab Fyn.

På Ærø er der 1.815 pladser i beskyttelsesrum, ifølge en opgørelse fra Beredskab Fyn. Se overblikket fra tv2fyn.dk HER.

Ny situation

- Hvis vi skal have bygget et beskyttelsesrum, tager det måske 2-4-5 år. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til, hvad mulige trusler bliver i fremtiden, og ikke kun hvad truslen er lige nu. Det er for sent at gøre sig klar til krig, når krigen er der, siger Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, til dr.dk.  

Kommer der en alvorlig krise vil forsvarsministeren bede kommunen om at klargøre de offentlige beskyttelsesrum.

 

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen har sagt op

Teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen forlader Ærø Kommune den 31. august. Kirsten Johansen har været direktør i en periode hvor Ærø er g…

Lokalplan for 53 badehuse på Vestre strand udskudt

Mængden af opgaver i Teknisk Forvaltning er så stor, at den er blevet nødt til at udskyde flere lokalplaner. En af dem er lokalplanen for badehusene på Vestre strand i …

Kamp mod badehuse og hybenroser i Ærøskøbing

Om det var symbolpolitik mod badehus-ejere på Vesterstrand i Ærøskøbing eller et mislykket forsøg på at bekæmpe hybenrosen mellem badehusene står…

Ærøskøbing lukkes af fra 30. juni-31. august

Der blokeres for indkørsel i den gamle del af Ærøskøbing fra kl 10-23. Det vil være gældende frem til 31. august. Formålet er at stoppe ferie…

3. forsøg på at få vedtaget byggeri af 36 boliger i det sydlige Marstal

Frem til den 27. juli er byggeriet af 36 boliger på en grund mellem Ellenet og Egehovedskoven igen sendt i høring for 3. gang.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk