Ordningen med pendlerbilletter på Ærøfærgerne fortsætter i 2021 i en billigere udgave. Der er i snit 20 pendlere per dag.
Kontakt
Keld Markmann Møller
kmm@aeroe-ferry.dk
Økonomi- og erhvervsudvalget har besluttet at pendlerbilletter skal være endnu billigere.
Det godkendte forslag fra transportdirektøren for Ærøfærgerne var her, at prisen på en pendler skal sættes til 23 kr, og prisen på en pendlerbil 36 kr.
Før var prisen 35 kr for enkeltperson og 57 kr for enkeltperson med bil.
Desuden kan pendlere som har købt billetter for over 1.533 kr i en kalendermåned få det overskydende beløb refunderet af færgekontoret.
Ifølge færgedirektør Keld Markmann Møller, har de nye priser været aktive fra den 15. april.
- Man får del i ordningen ved at registrere sig som pendler hos færgekontoret, med sin lønseddel der viser man har job på fastlandet. Herefter kan man logge ind i billetsystemet, og vælge pendlerbillet til person og bil, siger færgedirektøren.
Baggrund:
De nye priser er beregnet ud fra måneder, hvor corona har sat sit præg på måden folk bevæger sig på - herunder sommermåneder, hvor færgebilletter har været enten billigere eller gratis, og man har derfor haft sværere ved at udregne et retvisende pendlerantal.
I de 4 målte måneder har der været 36-44 pendlere. De er fordelt på 8-16 pendlere med over 17 rejser på 1 måned, og 12-20 pendlere med 10-17 rejser.
Ordningen ventes kun at koste kommunen 13.000 kr for maj–december 2021, da antallet af pendlere er faldet.
Til sammenligning koster 1 pendlerbillet hos Ærøexpressen på Marstal-Rudkøbing 40 kr (400 kr for 10 klip) og 80 kr for pendlerbil (800 kr for 10 klip).