Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Boliglov vedtaget - giver 90 % statsgaranti til 35 boliger på Ærø

7. juni 2022

Send til en ven

Ud af de 56 boliger der er til salg på Ærø kan køber nu få staten til at garantere for en del af lånet. Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver mulighed for at optage et boliglån med statsgaranti på Ærø og i landdistrikter.

Nogle steder i landet, herunder på Vestærø, kan det være svært at låne til et hus, selvom man har orden i privatøkonomien. Og flere har oplevet, at kreditinstituttet har afvist et lån til drømmeboligen med den begrundelse, at det lå i det forkerte postnummer.

Men det laves der nu om på. Folketinget har den 7. juni vedtaget en ny lov, der giver danskere mulighed for at få et boliglån med statsgaranti i landdistrikter. Det skal gøre kreditinstitutterne mere tilbøjelige til at låne ud i tilfælde, hvor de ikke gør det i dag på grund af boligens placering.

Dermed kan de første danskere optage et lån med statsgaranti fra den 1. juli 2022.

Erhvervsminister Simon Kollerup siger:

- Med loven sikrer vi, at det ikke er postnummeret, der afgør, om man kan få et lån eller ej, og vi styrker dermed sammenhængskraften i Danmark. Så jeg håber, at de, der har oplevet udfordringer med afslag på grund af postnummeret, vil få gavn af statsgarantien. Danmark er for lille et land til store forskelle.

Fakta

Med modellen bliver det muligt, hvis lånet ikke kan ydes på sædvanlige vilkår, at få en statsgaranti på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 % af købsprisen hvis den er under 10.000 kr. pr. kvm. Loven gælder boliger der ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kr. pr. kvm - og det har alle Ærøs 3 postnumre.

Eksempelvis vil en familie, der gerne vil låne penge af kreditinstituttet til en ejerbolig på 130 kvm til 1 million kr kunne få et lån med statsgaranti på en del af boliglånet, hvis kreditinstituttet vurderer, det er nødvendigt med en statsgaranti for at yde lånet. Her vil staten garantere 270.000 kr. Kreditinstitutterne skal bære 10 pct. af risikoen i forhold til det enkelte lån.

For både låntager og kreditinstitut vil der være en lille merbetaling for garantien. Det sikrer, at statsgarantien kun bruges i de tilfælde, hvor der ikke kan lånes på almindelige vilkår.

Modellen er blevet til i dialog med den finansielle sektor.

 


63 % af de boliger der er til salg på Ærø for øjeblikket vil kunne købes med en statsgaranti for den del af lånet der ligger fra 60-90 %.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
4 solgte huse på Ærø i oktober

Når sommer-drømmene på Ærø er forbi, så falder interessen for at købe bolig på øen. Fra september til oktober faldt boligsalget til bare 4…

Politisk uro får Ærøs boligsalg til at droppe drastisk - fald på 31 %

Ærø har den kedelige rekord, at boligsalget er faldet med 31 % i 3 måneders perioden frem til 1. oktober. Det viser tal fra Boligsiden.dk. Ærø har ellers ligger med…

Det tager 4 måneder at sælge en bolig på Ærø

Ærø og Danmark ligger nu på samme niveau når der måles på liggetid før en bolig er solgt: 125-126 dage. Men hvor før boliger på Ær…

Pulje på ekstra 10 millioner til lejeboliger på Ærø

Ærø har fået et tilskud på 15 millioner til at bygge flere lejeboliger, men staten har afsat ekstra 10 millioner til projekter på Ærø og de andre …

Salg af fritidshjem i Marstal giver mulighed for 18 rækkehuse

Det nedlagte SFO-fritidshjem i Peder Skramsgade er sat til salg af kommunen og samtidigt ændres lokalplanen, så der kan bygges op til 18 rækkehuse på den 3.600 kvm grund.<…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk