Ærø havde for få måneder siden Danmarks-rekorden i prisvækst på boliger, men nu er øen kun den 12.-hurtigst voksende med 22 % frem til slutningen af april.
Ærø ligger højere end 86 andre kommuner. Salgspriserne på huse er steget 12 måneder i træk, så gennemsnitspriserne i Danmark nu er 14 % højere for huse end for et år siden, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.
- Normalt stiger priserne i løbet af forår og sommer, og så falder de igen i løbet af efterår og vinter. Det er med til at sikre moderate årlige prisstigninger. De udsving har vi ikke set det seneste år, og det har ført til de meget store spring i de gennemsnitlige salgspriser. Det er alt sammen affødt af den massive interesse, der har været for boliger siden den første coronanedlukning af Danmark, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Ærø havde i 2020 den højeste prisvækst i Danmark med 32 %, ifølge en Berlingske-analyse. Nu flader den procentvise stigning ud, fordi Ærø-priserner nu er forholdsvis høje - før kunne de være absurd lave med priser for dårlige boliger helt ned til 2-300 kr per kvm. i dag er gennemsnitsprisern 7.754 kr per kvm.
Det er ikke kun coronaen og ønsket om den friske luft der har gav Danmarkskrekorden i 2020. Det er også Bornholmer-effekten: Tilflytningen og opkøb af huse fra trendsættere har fået endnu flere til at se på Ærø som et vækstområde. Eksempelvis har en af Danmarks største arkitekter, Dorthe Mandrup, købt danserestauranten i Marstal, ejendomsmagnaten Henrik Oehlenschlæger har købt Halmø, mens kunstmaleren Beth Mohr har købt Fattiggaarden i Bregninge.
I følge den statslige DREAM-analyse, så kommer hovedparten af tilflytterne til Ærø fra København, Aarhus og Odense.