Ærø er en af de blot 19 kommuner hvor der er solgt flere boliger på de første 10 måneder, end hele sidste år. Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.
Væksten på Ærø var på 1 %, men når året er gået, så vil det samlede boligsalg på øen være steget med omkring 5 %. Til sammenligning med andre øer, så er salget på Samsø faldet med 39 % og på Samsø med 46 %.
- Vi har set en høj aktivitet på boligmarkedet generelt i år, men der vil altid være geografiske lommer, hvor der er ekstra gang i salget. Når vi ser på de kommuner, hvor salget fra januar til oktober har overhalet antallet af handler i hele 2023, ser vi en stor geografisk spredning, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
I det meste af 2024 har antallet af handler ligget højere end i årene før corona.
- Boligkøberne ser ud til at have fundet balancen i privatøkonomien oven på den økonomiske krise, energikrisen og inflationen. Lønningerne er steget, og arbejdsløsheden ligger på et lavt niveau. Det giver stabilitet, og det bliver afspejlet på boligmarkedet, siger Birgit Daetz.
På Ærø er det især udenfor Ærøskøbing, at der er sket salg - den gamle by er stadig præget af uroen omkring anvendelsen af husene, som enten fritidshuse eller helårshuse.
Der tegner sig dog nu et bredt flertal i Kommunalbesyrelsen for at indføre en flexbolig-ordning fordet gamle Ærøskøbing fra foråret 2025. Det giver i praksis tilladelse til 86 ekstra fritidshuse i den attraktive by, svarende til 25 % flere fritidshuse.
En flexbolig er et helårshus der må anvendes som fritidshus - det kan senere hen igen blive helårsbolig, deraf ordet flexbolig.
Når uroen lægger sig vil Ærøskøbing også være en del af den positive salgs-trend for Ærø.