De første ukrainere er kommet til Ærø og mandag den 7. marts var der borgermøde på Rådhuset, hvor man kunne møde op og tilbyde boliger og anden hjælp.
Kontakt
Ærø kommune
ukraine@aeroekommune.dk
Det er staten der vil fordele de ukrainske flygtninge, men de første familier er kommet til øen direkte, fordi de har familiemedlemmer her, som primært arbejder i landbruget - Ukraine har mange med landbrugserfaring da landet er verdens næststørste eksportør af hvede.
Ærø-flygtninge
Om Ukraine-flygtningene skriver kommunen:
"Vi arbejder på højtryk for bedst muligt at hjælpe de borgere, der kommer hertil og er kommet, indtil særloven, som folketinget arbejder på, træder i kraft.
Selvom kommunen mangler en særlov, så er vi allerede i dialog med ukrainske familier på øen, som vi tilbyder kommunale boliger til og støtter selvfølgelig med de fornødenheder der mangles, så ingen er uden husly og mad. Mange er også hjulpet af private initiativer, hvilket er meget værdsat."
I Ærø kommune kan du skrive til ukraine@aeroekommune.dk for at oplyse den hjælp, du kan bidrage med.
Aftalen om den nye særlov kan ses HER. Loven forventes endelig vedtaget den 16. marts og vil straks træde i kraft.
Fakta
Der bor 13.715 ukrainske statsborgere i Danmark per 1. januar 2022 , heraf 3.026 børn.
Der er den 3. marts registreret 160 nye asylansøgninger fra ukrainere. Nogle af disse er dog indgivet før invasionen den 24. februar, skriver Udlændinge og Integrationsministeriet.
Andre er rejst direkte til deres familier og venner i Danmark og er ikke registreret som flygtninge endnu.
Se informationsside HER.
BEMÆRK: Artiklen er let opdateret den 8. marts.