En brand i en elbils batteri er svær at slukke og det afgiver store mængder af den giftige og ætsende gas hydrogenfluorid. På land kan beredskabet håndtere det, men på en færge er det søfolk og kantinefolkene der skal stå for brandslukningen.
Kontakt
Den Danske Maritime Fond
Direktør Lotte G. Lundberg
lgl@dendanskemaritimefond.dk
eller
Dansk Brandteknisk Institut
Forretningsudvikler Carsten Møller
cam@brandogsikring.dk
Hvordan kan man bekæmpe branden og beskytte færge, passagerer og besætning? Det er det centrale spørgsmål i projektet ELBAS, der løber frem til september 2022.
Da udfordringen med elbiler er voksende, og da regler og vejledninger på det maritime område er flere år undervejs, findes der ingen direkte guidelines. Derfor står rederier med et uløst problem for deres bilfærger med elbiler, som der vil være 750.000 af i 2030.
- På en færge kan man ikke tilkalde beredskabet og få dem til at løse problemet. Der er kun besætningen. Og man kan ikke anvende de kendte metoder fra land med at rulle den brændende elbil af vejen og bede folk søge et andet sted hen. Hurtigfærger er tilmed lavet af aluminium, som kan brænde, siger siger Carsten Møller, der er forretningsudvikler i Dansk Brandteknisk Institut, DBI.
På det tekniske område vil DBI undersøge de eksisterende teknologier til brandslukning for at afgøre, hvor egnede eller uegnede de er til elbiler, og om de kan anvendes af en besætning på en færge.
- Når vi ved, hvad besætninger tror og tænker om batteribrande, kan vi sige, hvilken træning de har brug for, og måske lære en helt ny type brandbekæmpelse.
- Desuden skal vi undersøge, om elbiler skal placeres på bestemte områder på færgerne.
- Herudover vil vi udføre en brandøvelse på en ældre færge for at se, hvad der sker, og hvordan et brandscenarie udspiller sig i den virkelige verden.
Titel og aktører
Den formelle titel i projektet er Electric Vehicle Fires at Sea – New Technologies & methods for Tackling EV Fires Onboard Ships.
Bag projektet står Dansk Brandteknisk Institut, DFDS, Scandlines og Molslinjen. ELBAS er støttet af Den Maritime Fond og budgettet er på 2,4 millioner kr.