Der må ikke bygges boliger i det sydlige Marstal. Det har Planankenævnet afgjort: Stoppet for de 36 boliger på Ellenet er så pinligt for teknisk afdeling, at det er gemt under meddelelser allersidst på Kommunalbestyrelsens møde onsdag den 19. januar.
Der kommer ikke boliger på Ellenet-grunden i det sydlige Marstal, for Planankenævnets afgørelse den 12. januar 2022 kan ikke ankes:
Planklagenævnet skriver, at det "ophæver lokalplanen og kommuneplantillægget. Det betyder, at planerne ikke længere gælder."
Protest og grunde
Beboerne omkring den 28.000 kvm grund havde klaget, fordi kommunen havde omlagt landbrugsjord til byggejord. Og det må den ikke hvis der er andre boliggrunde, som allerede ligger i byzone.
Og det er der: Kommunen ejer 2 millioner kvm jord, hvoraf 4-500.000 kvm ligger i byzone og kan bebygges, primært i Marstal og Ærøskøbing.
Kommunens tekniske afdeling mente dog, at det eneste sted i Marstal hvor der kunne bygges seniorboliger var på Ellenet, fordi det lå tæt ved offentlig transport, indkøbsmuligheder, midtbyen, strandområdet Eriks Hale og Egehovedskoven.
MEN.
Det er ikke nok at kommunen syntes et område ligger godt, for kommunen skal først bruge sine ekisterende byzone-arealer. Alternativt skal den tilbageføre nogle byzone-arealer til landzone, og der skal i følge Planloven være en god begrundelse for ombytningen.
Planankestyrelsen skriver: "En kommune kan udlægge nye arealer til byzone, hvis der kan redegøres for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede fysiske udvikling i de kommende 12 år." Planlovens § 11.
Men da kommunen har masser af bygrunde, så må den ikke uden videre tage nye landzone-arealer i brug.
Årsagen er, at borgerne ikke kan vide om de er købt eller solgt, hvis et område kan ændre status uden meget tungtvejende begrundelser.
Planklagenævnets vurdering
"Ud fra sagens oplysninger lægger Planklagenævnet til grund, at der ikke i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 17 er sket omfordeling af eksisterende udlagte arealer til byvækst."
OG
"Der er ikke redegjort for, at rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede udvikling i de kommende 12 år."
OG
"Planklagenævnet finder, at eftersom kommunen ikke har redegjort for behovet for inddragelse af nye arealer til byzone, og der heller ikke er sket en omfordeling af byarealer, er der tale om en væsentlig retlig mangel."
OG
"Planklagenævnet ophæver af denne grund kommuneplantillæg nr. 17".
OG
"Ophævelsen af kommuneplantillæg betyder, at lokalplan nr. 123-6 strider mod kommuneplanen. Planklagenævnet finder derfor, at lokalplanen lider af en retlig mangel, der er så væsentlig, at lokalplanen også er ugyldig."
OG
"Planklagenævnet ophæver Ærø Kommunes afgørelse af 3. maj 2021 om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan nr. 123-6, et område til tæt-lav boligbyggeri i Marstal – Ellenet."
OG
"Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed".
OG
"Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder."
Se hele Planankenævnets afgørelse HER.
Problematisk sag
At Ærøs største boligbyggeri nogensinde nu lukkes ned er en alvorlig sag, da Kommunalbestyrelsen har lagt stor vægt på, at nu kom der gang i boligbyggeriet.
At administrationen finder det ubelejligt fremgår tydeligt når den sætter småsager på dagsordenen, men placerer et mislykket byggeri til 75 millioner til behandling ved 23-tiden en onsdag aften.
Og med den lakoniske overskrift: "Brev af 12. januar 2022 fra Nævnenes Hus vedrørende afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for seniorboliger i Ellenet."