Indbyggertallet på Ærø falder kraftigt her i 2024 og vil til jul være nede på lidt over 5.800 indbyggere, hvis tendensen fortsætter. Befolkningstallet på Ærø plejer at toppe i juli, men i stedet er faldet fortsat.
Det er en alvorlig situation for Ærø, for statstilskuddet til Ærø Kommune ligger på omkring 50.000 kr per indbygger, så 200 færre indbyggere er 10 millioner mindre i kommunekassen. Det ville på Danmarksplan svare til 50 milliarder mindre i statskassen.
Flytterne
En væsentlig faktor til det faldende befolkningstal er fraflytning af de mange der flyttede fra storbyerne til Ærø under corona-krisen i 2020-22. Her 3 år efter og de triste vintermåneder forlader mange øen. Og langt færre flytter til.
En anden vigtig faktor er dødstallet, da der dør 2 % af Ærø-befolkningen hvert år - det er det dobbelte af resten af Danmark. Halvdelen af Ærøs befolkning er over 60 år.
Ifølge kommunens 2024-27 budget så er det primært unge der skal uddanne sig på fastlandet og folk der rejser efter arbejde, som forlader øen, mens der forventes et stigende antal børn og ældre.
Befolkningstal
Befolkningstallets udvikling:
2016 vækst på 14 indbyggere
2017 fald på 113 indbyggere
2018 vækst på 1 indbygger
2019 fald på 120 indbyggere
2020 fald på 94 indbyggere
2021 fald på 4 indbyggere
2022 vækst på 65 indbyggere
2023 fald på 35 indbyggere.
2024 fald på 100 indbyggere.
9 årsager
På Ærø er der 9 hovedgrunde til den kraftige nedgang:
* Ungdommen tiltrækkes af storbyerne med oplevelser, uddannelser og velbetalte jobs - Udkantsdanmarks store problem.
* Der er ingen ledige lejeboliger i de 2 byer hvor folk vil bo: Marstal og Ærøskøbing.
* Boligbyggeriet er på 0 og senest er byggeriet af 36 almene boliger i Marstal blevet aflyst.
* Uroen omkring fritidsboliger og helårsboliger i Ærøskøbing, giver usikkerhed for hele øen.
* Angivelse af naboer og andre for "ulovligheder" fra vinduer og døre, dyneløfteri til fritidshusbrugere og tyskere har bredt sig indenfor de sidste 2 år, og det skaber en utryg og ubehagelig stemning.
* Der er ikke speciallæger på øen og det gør det bøvlet for den meget store ældre befolkning, som ofte har behov for dem.
* Når de unge er rejst fra øen og har fået uddannelse og børn ønsker en del bedsteforældre at flytte tættere på dem.
* Med de høje renter er det væsentligt sværere at få et realkreditlån for tilflyttere til en ø (Læs: Udkantsdanmark).
* Ærø har reddet på en bølge af dynamiske tilvandrere de sidste 5 år, og corona-tilfyttere fra storbyerne med penge i 2021-22, men øen har ikke kunne veksle det til helårsarbejdspladser - de 3 måneders højsæson er for lidt.
Overblik
Det er 123 år siden, at Ærøs befolkningstal toppede. Det var i 1901 med 12.509 indbyggere.
For 50 år siden var der 9.000 indbyggere på Ærø.
Tilflytterne til Ærø kommer primært fra København og Nordsjælland, mens den største udenlandske tilflyttergruppe er tyskere.