Cykelstien fra Marstal til Dunkær til 17 millioner blev officielt åbnet den 5. juni ved en ceremoni på cykelstien. Næste projekt bliver forlængelse til Bregninge og Ærøskøbing, som kan stå færdig i foråret 2024.
Kontakt
Vejdirektoratet
Lars Moustgaard
cykelpuljen@vd.dk
eller
Teknik-, miljø- og havneudvalget
Formand Lennart Mogensen
llm@aeroekommune.dk
Kommunen skal inden den 17. juni ansøge om Bregninge-Ærøskøbing-projektet, som er budgetteret til 26 millioner.
I slutningen af september afgør Vejdirektoratet, som står for Cykelpuljen, hvilke kommuner der skal have støtten, som udgør 50 % af projektprisen.
Marstal-cykelstien
Cykelstien fra Marstal til Dunkær blev i december 2018 tildelt 6,2 millioner kr i støtte fra Cykelpuljen som Folketinget havde vedtaget i oktober 2018.
Ærø Kommune havde allerede da forarbejdet på plads:
- Det har været en lang proces. Vi har faktisk været igang siden 2016, sagde Formanden for Teknik-, miljø- og havneudvalget, Lennart Mogensen, ved indvielsen af Marstal-Dunkær-cykeltstien: Ingeniøfirmaet Cowi udarbejdede i 2016 en rapport for kommunen om Plan for cykelstier langs den gamle landevej, som var grundlaget for ansøgningen om statstilskud.
Cykelstiens samlede længde er 5,5 km.
Bregninge-Ærøskøbing-projektet
Efter successen med Marstal-cykelstien vedtog kommunalbestyrelsen i april 2021, at der skal søges om et tilskud på 13 millioner til en videreførsel af cykelstien fra Dunkær over Olde til Bregninge og til Ærøskøbing.
Cykelstien fra Bregninges østlige ende til Olde bliver på 4,4 km, og lægges på den sydlige del af vejen. Strækningen fra Olde, i krydset hvor man kører ned til genbrugspladsen, og til Ærøskøbing bliver på 3,8 km - her lægges cykelstien på den østlige side af vejen.
Cykelstien fra Bregninge til Dunkær vil koste 14 millioner, mens cykelstien fra Olde til Ærøskøbing vil koste 12 millioner.
Kommunalbestyrelsen har desuden vedtaget at cykelstierne også føres gennem landsbyerne, dog undtagen i Vindeballe, hvor der skal cykles gennem den gamle hovedgade.
Anlægget af cykelstierne vil forventeligt kunne gå i gang i slutningen af 2022 og være færdig i foråret 2024, hvis projektet følger den tidsplan der har været for Marstal-cykelstien.
Baggrund
Partierne bag ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” blev i december 2020 enige om en Cykelsti-pulje på 150 millioner til medfinansiering af cykelprojekter rundt om i landet. Og giver nu 50 % i tilskud - Marstal-cykelstien fik 40 %. Sædvanligvis påløber der uforudsete udgifter, så tilskudsandelen endte på 36 %.
Det er Vejdirektoratet som vurderer Ærøs og andre kommuners projekter og indstiller til transportministeren og forligskredsen hvilke projekter der skal støttes.
Ærø har gode muligheder, fordi det er en ø (Læs: udkant) og hovedvejen mellem Søby-Marstal-Ærøskøbing er for smal til at rumme cykler, biler og gående samtidigt.
Se:
Cykelpulje 2021