Den nuværende socialdemokratiske borgmester stiller ikke op igen, så nu skal kommunalbestyrelsens anden socialdemokrat forsøge at vinde posten. Statens spillefirma Danske Spil har sat odds på hvem der bliver borgmester rundt om i landets kommuner.
På Ærø får man sine penge 2,9 gange igen hvis socialdemokraten Peter Hansted bliver borgmester, mens man kun får 35 øre ekstra hvis man regner med, at Hansted taber og der i stedet vælges en borgmester fra Venstre, Konservative, eller en af de 2 frafaldne socialdemokrater, som stiller op for henholdsvis lokallisten Plus og Centrum.
Valgforbund og borgmesterpost
Der er indgået 2 valgforbund, hvor overflødige stemmer fra det ene parti går til det andet og dermed give et ekstra medlem i kommunalbestyrelsen.
De 2 største borgerlige partier, Venstre og Konservative, kan endnu en gang ikke blive enige om et valgforbund. Det er den evige krig mellem Marstal (konservativ) og Ærøskøbing (Venstre) der står i vejen.
Sidste gang kostede det manglende samarbejde borgmesterposten, som i stedet gik til Socialdemokratiet.
Til kommunalvalget den 16. november har Konservative allieret sig med Radikale, som lige nu ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.
Socialdemokratiet har lavet valgforbund med SF. Socialdemokratiet har kun 2 medlemmer tilbage i kommunalbestyrelsen, da 2 medlemmer er brudt ud: Inga Blom er gået til lokallisten Plus og Jens Weiss har oprettet lokallisten Centrum. Den 3. lokalliste er Fremtid, som har en tidligere Venstre-mand som leder.
SF har 1 medlem af kommunalbestyrelsen.
Ens politik
I den daglige politik er der ikke den store forskel på partierne, for alle kender konditionerne: 80 % af vælgerne er enten ansat i det offentlige eller på pension eller andre offentlige ydelser, mens kun 20 % af vælgerne arbejder i det private erhvervsliv. Derfor har alle partier en stærk social og sundhedsfaglig profil.
Skillelinjen går på få enkeltsager: Store eller mindre færger, Netto på havnen i Marstal eller oppe ved Stark på Reberbanen eller slet ikke. Her står Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Fremtid sammen om de store færger og en Netto på havnen.
I den øvrige politik i kommunalbestyrelsen er der svært at se politiske skillelinjer. Ofte drukner møderne i utallige små punkter og små beløb med diverse bilag, som skal afgøres på et par timer - det er tydeligt i diskussionerne, at mange ikke har orket eller nået at læse bilag og indstillinger.
Partierne
Her er de opstillede partier og lister på Ærø ordnet alfabetisk:
Dansk Folkeparti
Flemming Boye
Bente Friis Andersen
Inger M. Ziegler
Anette Kristensen
Konservative
Mads Boeberg Hansen
Søren Laxy
Leo Holm
Charlotte Aabye
Frank Thorsted
Thomas Wang Larsen
Radikale
Morten Brixtofte Petersen
Michael Brande
Anne Balslev
Erik Jørs
Lars Rimfalk Jensen
Socialistisk Folkeparti
Minna Henriksen
Jette Roust Iversen
Line Strandgaard
Heidi Priebe Beck
Socialdemokratiet
Peter Hansted
Karin Thumilaire
Hans Peter Rønn Bolding
Johannes Renneberg
Jørgen Roos
Leslie Rabuchin
Ole Wej Petersen
Venstre
Lennart L. Mogensen
Iza Alfredsen
Peter Noltenius
Bjarne Nissen
Lisbeth Lumby Rasmussen
Bente Christensen
Ærø i Centrum
Jens Weiss
Paul Erik Düring Pedersen
Preben T. Jørgensen
Frank Varsnæs
Gorm Truelsen
Gitte Bott
Ærøs Fremtid
Bent Juul Sørensen
Inger-Marie Albertsen
Morten Aunsborg
Ole Gilberg
Birger Dovald Petersen
Lasse Kjærgaard Larsen
Ærø Plus
Inga Blom Thomas
Carl Jørgen Heide
Knud Borck
Susanne Brøndum
Klaus Fynsk Norup.
4 af Folketingets partier opstiller ikke ved kommunalvalget på Ærø, det gælder Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.