Kampen mod folk fra København og Nordsjælland, der har købt feriehus i Ærøskøbing, har stået øverst på den kommunale dagsorden, men nu viser det sig, at det er Marstal, hvor der er flest ferieboliger i helårshuse. Det viser en opgørelse fra dr.dk.

I 28 kystnære postnumre ejes mindst hvert 5. parcelhus nu af folk, der bor i en anden kommune.

Hvorfor
Udviklingen bekymrer forskere og Landdistrikternes Fællesråd. Når parcelhuse købes til feriebrug, kan priserne stige, og det bliver sværere for for eksempel børnefamilier at slå sig ned.

- Fordelen er, at husene bliver sat i stand i stedet for at forfalde, og at turister kan holde liv i de lokale butikker, siger Kasper Friis Bavnbæk, postdoc ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet til dr.dk.

Ulemper

Lokalsamfundet svækkes om vinteren, og i værste fald kan det ende med lukning af skoler og daginstitutioner, mens virksomheder får sværere ved at finde arbejdskraft, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.

Og skattepengene går til den kommune, hvor husejeren har sin folkeregister-adresse, og altså ikke til Ærø, som i løbet af de næste 2 år mangler så mange penge, at statsadministration truer.

Pligt
Regler for bopælspligt (Læs: Skal være registreret med sin folkereigster-adresse i boligen) varierer fra kommune til kommune:

* Nogle steder er der slet ingen bopælspligt. På Ærø er der ingen officiel bopælspligt, men i Ærøskøbing jager kommunen folk der bruger deres helårshus som sommerhus.
* Andre steder kan ejere søge om at få huset gjort til flexbolig (Læs: en bolig, man lovligt må bruge som fritidshus). Den regel er vedraget i 2025 for Ærøskøbing for et mindre antal huse. 
* Selv hvor der er bopælspligt, gælder den ikke, hvis huset er sat til salg.

Se mere HER.