Det er et stort flertal af Folketingets partier, som går ind til sommerpakke-forhandlingerne med et nej til gratis-færger til sommer, da det gav Ærø og andre øer kapacitetsproblemer i 2020. I stedet kommer landevejsprincippet (Læs: billige færger også i sommerferien) på programmet.
Ærø får hvert år 20 millioner i statstilskud til at billiggøre færgerne, så det i princippet skal koste det samme at tage færgen som at køre på landevej. Dog ikke i sommerferien.
Der mangler (kun) 9 millioner i regnestykket for at det kan gennemføres, viser tal fra transportministeren.
For øjeblikket er tilskuddene til færgerne:
* Søby-Faaborg får 1,6 millioner - der mangler 0,9 millioner.
* Ærøskøbing-Svendborg får 15.7 milioner der mangler 6.5 millioner
* Søby-Fynshav får 3,0 millioner - der mangler 1,6 millioner.
* Birkholm-Marstal får 29.000 kr - der mangler 4.000 kr.
* Marstal-Rudkøbing - her er der endnu ikke opgjort tal af ministeriet.
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har spurgt ministeren om:
Hvor langt man økonomisk er fra at have indført landevejsprincippet hvad angår færgedriften?
Ministerens svar:
Der i dag er et fuldt landevejsprincip med undtagelse af skolernes sommerferie. Baggrunden for at undtage skolernes sommerferie har været at modvirke, at tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet bidrager til at skabe kapacitetsproblemer på den lokale færge og trængsel på vejene i sommerferien.
Det vil samlet koste 46 millioner årligt at indføre et fuldt landevejsprincip, inklusiv skolernes sommerferie, for færgeruter til de danske øer.
Se:
www.ft.dk/samling/20201/almdel/ul%C3%B8/spm/41/svar/1761695/2358708.pdf