Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os


  • Støt Ærø Dagblad

    Uafhængigt dagblad

    Indsæt valgfrit beløb på
    Konto 4180 0012803370

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Det grimme skal ligge i Søby - vindmøller, solceller og industri-område

18. november 2025

Send til en ven

De ledende politikere bor i Marstal og i Ærøskøbing. Derfor placeres det skæmmende i områder langt derfra - Søby-området. Det fremgår af 2 studier af hvordan lokalpolitikere agerer.

Det bedste man, ifølge studierne, kan gøre er, at stemme på sin nabo ved kommunalvalg, for han-hun vil sørge for, at det grimme, ubehagelige og lukninger ikke sker der hvor de selv bor.

Måske er det sådan på Ærø, eller også er de valgte lidt mere hellige end på fastlandet. Og så alligevel:

* Det store solcelleprojekt  i Rise-området mellem Ærøskøbing og Marstal blev skrottet - og det fik ikke megen hjælp fra de selvsamme Ærøskøbing-Marstal-politikere.

* De nye vindmøller der skal opstilles på Ærø skal nu placeres i Søby-området, mens det eneste udpegede, brugbare område var i Olde - her bor den tidligere teknikdirektør Kirsten Johansen, som i dag er en magtfuld faktor i den tekniske forvaltning med ansvar for netop områder der udlægges til fx vindmøller.

* Klods op af bolig-området i Søby har politikerne udlagt 200.000 kvm industri-areal, hvor der kan bygges 100.000 kvm industri.

* Skolerne blev lukket i Søby og i Ærøskøbing, men politikerne gav straks tilladelse til, at en ny friskole kunne oprettes i skolebygningerne i Vestergade i Ærøskøbing. Skolen i Søby huser i dag værfts-arbejdere.

* Efter den private Marstal-færge i 2019 blev sat ind på ruten til Rudkøbing på Langeland har alle de Marstal-baserede politikere kæmpet en ihærdig kamp for, at færgen fik en større andel af statstilskuddet. Poltikerne i Ærøskøbing og ude mod Søby har været i mod.

* Netto vil bygge på havnen i Marstal, men nu er alle Marstal-poltikerne imod - det vil ødelægge havnens identitet.

* Da der var planer om et udendørs sports-område med feriehytter i Bregninge, førte de 2 indflydelsesrige, lokale Bregninge-politikere en intens kamp for at stoppe det - og lykkedes.

Gør ondt i baghaven

- Hvis der i et område bor flere politikere som får flertal i byrådet, så ser man en markant reduktion i antallet af byggetilladelser til nye boligblokke i det valgdistrikt, siger Olle Folke, der er professor ved Institut for statskundskab ved Uppsala universitet, og en af forskerne bag studiet, til Weekendavisen.dk.

- Det er jo byrådet, der bestemmer, hvilke skoler der skal lukkes, og vi kan se, at sandsynligheden for, at en skole lukker i et område, bliver fordoblet, hvis kandidaten fra det skoledistrikt taber valget, siger Janne Tukiainen fra det finske Turku Universitet, som har udarbejdet en anden analyese om emnet, sammen med Aalto Universitet.

Weekendavisen skriver:

Politikernes forkærlighed for de pæne kvarterer og deres tilbøjelighed til at gavne egen baghave kan potentielt være med til at forstærke den allerede eksisterende ulighed i kommunerne.  

Se studiet HER.

Se studiet HER

Se artiklen HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærøs nye strategi - vil bygge 250 boliger - 17 planer

Ærø vil med en ny strategi 2026-2032 være mere konkret med hvad der skal gøres på øen. Planen kommer i høring frem til 1. september.

Ærø: Vi skrev regeringsgrundlaget - 30 planer for øen

Æør har fået alle ønsker opfyldt i det nye regeringsgrundlag, fra elfærger til let adgang til udvikling - i alt 30 planer.

Realdania giver 1,2 millioner til Ommel-madhus

Realdania-fonden giver 1,2 millioner kr til at renovere en gammel stald på Kærvej i Ommel til foreningen Spisekammer Ærø.

Ærø har landets næstlaveste vækst i indkomst - 1,7 % på 10 år

Den typiske indkomst, efter skat og inflation, er vokset med 9 % på landsplan de seneste 10 år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 77 kommuner er…

Vejbump anlægges i Bregninge, Dunkær og Olde

Der bliver nu anlagt vejbump, kaldet hævede overflader, i Bregninge, Dunkær og Olde. Prisen er 600.000 kr og er en del af Trafiksikkerhedsplanen for Ærø.

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk