Det Ærøske Boligselska har anmodet kommunalbestyrelsen om lov til at tage et lån til renovering af 23 boliger på Skonnertvej i Marstal.
Kontakt
Det Ærøske Boligselskab
daeb@daeb.dk
Det Ærøske Boligselskab, DÆB søger om tiltrædelse af lånoptagelse på 3,3 millioner til tagudskiftning i 23 familieboliger i DÆBs Afdeling på Skonnertvej i Marstal.
DÆB oplyser, at de 23 boliger er opført i 1974. Tagpladerne viser tegn på begyndende nedbrydning.
Boligselskabet søger samtidigt om kommunal garantistillelse, idet det vil reducere den månedlige husleje i de største boliger med 43 kr.
Grunden til garantianmodningen er, at renoveringsprojektet vil medføre en bruttohuslejestigning på ca. 7% eller 364 kroner om måneden for de største lejligheder på 90 m2 - med en samlet stigning på 321 kr. om måneden, når man trækker de 43 kr. fra.
Til gengæld kan den enkelte lejer opleve besparelser i varmeudgifter på grund af tagudskiftningen, som er anslået til at ligge på 100 kr om måneden - med forbehold for, at det afhænger af den enkelte lejers varmeforbrug.
Ærø Kommune har ingen garantiforpligtelse på lån ved DÆB's afdelinger. Derfor blev det vedtaget, på kommunalbestyrelsesmødet den 21. april, at der ikke bliver stillet garanti fra Ærø Kommune, men at DÆB's lånoptagelse bliver godkendt.
DÆB råder over i alt 463 boliger på Ærø. Afdelingen på skonnertvej er 1 ud af 11 familieboligafdelinger. Heraf ligger de 7 i Marstal, 3 i Ærøskøbing og 1 Store Rise.
Udregning og information om lånoptagelse (Kilde: Ærø Kommune / DÆB)