I de sidste 5 år har 45 % af drikkevands-boringer på Ærø ligget over grænsen for tilladte sprøjtegifte - der er blevet undersøgt 31 boringer hvor der pumpes drikkevand op. Det dårrligste vand er i Marstal-området, men her bruges der kulfiltre som forbedrer kvaliteten.
Stadig flere drikkevands-boringer viser større fund af giftrester - kun på Fanø og Læsø er der ikke blevet fundet rester af gift i drikkevandsboringer fra 2016-2021.
Danmarks Naturfredning har udarbejdet en oversigt over alle landets kommuners udfordringer med drikkevandet - på Ærø er der fundet rester af sprøjtegift i 97 % af boringerne.
Små rester er ikke det store problem for sundheden. Hvis en boring har for høj mængde af sprøjtegifte, men stadig er indenfor rimelighedens grænser, bliver vandet fortyndet med vand fra andre boringer, så grænseværdierne kan overholdes for det vand der kommer ud af hanerne.
Tidligere, når vandværkerne fandt sprøjtegift over grænseværdien, så tog de ofte konsekvensen og lukkede boringen. Siden 1994 er omkring 500 boringer blevet lukket på grund af sprøjtegift.
Men i dag er der så mange boringer med sprøjtegift, at vandværkerne må blande sig ud af problemerne for at kunne levere nok drikkevand: I 2016 var 3 % procent af boringerne over grænseværdien, i dag er det 12 % af boringerne.
Overblik
På Ærø er der 4 vandværker (Ærø Vand,, Rise Vandværk, Ærøskøbing Vandværk og Søby Vandværk. Derudover er Bregninge Vandværk et distributionsselskab uden egen indvinding og vandbehandling.
Vandværkerne indvinder vand fra 8 vandkilder: Søbygård, Ærøskøbing, Rise, Dunkær, Stokkeby, Thorup, Gravendal og Marstal.
De 4 vandværker og distributionsselskabet forsyner 4.500 husstande med drikkevand.
Ærø Kommunes plan for drikkevandsbeskyttelse er udarbejdet af Svendborg Kommune, som kommunen samarbejder med om diverse opgaver.