Trafikstyrelsen havde bevilget 8 millioner, mens Ærø Kommune skulle komme med 6 millioner. Projeket droppes, da der ikke kunne blive enighed mellem kommunen og Jesper Bus, som har kontrakt på buskørslen frem til 2025.
Kontakt
Ærø Turistfart – Jesper Bus
Busoperatør Jesper M. Jensen
jb@jesperbus.dk
eller
Ærø Kommune
Vedvarende Energi Projektleder Cecilie Larsen
cla@aeroekommune.dk
De nye el-busser skulle køre til foråret 2022, men det udsættes nu til kontrakten udløber med Jesper Bus i 2025.
I kontrakten står der, at Ærø kommune skal kompensere Jesper Bus, såfremt der skal skiftes til elbusser. Men det tilskud vurderer kommunens administration ikke vil være lovligt udfra udbudsregler og offentlig støtte til en virksomhed.
Alternativet var, at kommunen købte elbusserne og så lejede dem ud til Jesper Bus.
Den model syntes Jesper Bus ikke om, for Jesper Bus ville stå med brugte dieselbusser uden kørsel-kontrakter. Samtidig vil det være nemt for store bus-aktører at overtage busdriften næste gang den udbydes med et billigt tilbud, for kommunen skal behandle alle lige.
Så det var en usikker fremtid Jesper Bus så ind i.
Kontrakten med Jesper Bus om busdrift på Ærø løber fra den 1. august 2019 til 31. juli 2025, dog kan kontrakten opsiges fra den 1. august 2022. Men kommunalbestyrelsen valgte på sin møde den 19. maj den flinke model og beholder busserne fra Jesper Bus frem til 2025.
Baggrund
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddelte den 23. december 2020, at den bevilliger 8 millioner til Ærø Kommune under forudsætning af, at projektet gennemføres med 3 elektriske busser, så rutebusdriften kan omstilles til 100 % el.
Ved næstkommende udbud af busdriften på Ærø i august 2025, kan krav om eldrift på al åben kørsel indgå.
Planen
Planen for el-busser på Ærø var følgende:
Der skal opsættes ladestationer i Søby og Marstal.
Der skal bruges 3 busser, fordi den ene står til opladning, mens de 2 andre kører.
Busdrift på Ærø
* Busserne bruger 100.000 liter diesel årligt.
* 270.000 passagerer årligt.
* Busserne kører dagligt 1.000 km.
* Gratis bus siden 2011.
* Fra februar 2019 har 1 bus kørt hybrid med solceller på taget og en lille batteripakke.
* Siden januar 2020 har busserne kørt på Gas-to-Liquid fuel, som reducerer udledningen af NOx og partikler.
* De nye busser vil give en CO2-reduktion på 270 tons per år.