Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Elfærgen Ellen skal have nyt brandsystem og batterier for 40 millioner

28. september 2025

Send til en ven

Allerede da elfærgen Ellen i 2019 blev indsat på ruten Søby-Fyns Hav på Als var designet forældet og det blev den sidste færge som ikke havde back up-systemer. Batterierne er samtidigt blevet nedslidt på den halve tid.

Derfor skal alle batterier skiftes i foråret 2026.

Problemet er samtidig at der ikke var nogen skriftlig garanti på 12 års levetid for batterierne, som det kommunale rederi Ærø-færgerne ellers var stillet i udsigt. Sliddet på de tilbageblevne batterier blev heller ikke bedre af, at 25 % af batterierne brændte sammen i sommeren 2023.

Derfor er det Ærø Kommune der hænger på hele udskiftningen.

I første omgang har kommunen afsat 28 millioner kr, "men prisen er et overslag". En pris på den anden side af 40 millioner er nok mere reslistisk, fordi:

Det er ikke kun batterierne der skal skiftes. Der skal også indbygges et nyt brandsikringssystem og der skal gives 10-15 års garanti på batterierne. Og der skal i 10 år gennemføres årlige service-eftersyn.

Det bliver en kraftig udfordring at få en fornuftig pris, når der kræves mindst 10 års garanti, for batteriers levetid afhænger også af hvor "hårdt" der sejles, opladnings-hurtighed, kulde og varme.

Til sammenligning kostede batteri-projektet på de 2 Helsingør-Helsingborg-færger 100 millioner kr for hver færge - med samme størrelse batteri-pakke som Ellen.

Tidsplan

Leverandører af batterier til Ellen skal give deres bud den 7. oktober og så bliver der skrevet kontrakt til november.

Udskiftningen af batterierne vil blive gennemført lige efter påske 2026, når færgen alligevel skal til det årlige service-eftersyn.

Efter udskiftning af batterierne vil den fulde sejlplan med 5 dobbeltture blive genetableret fra juni måned - lige nu er der kun 4 ture.

800 elfærger

Den første elfærge var norske Ampere med plads til 120 biler og 350 passagerer, som startede i 2015. Ellen var til gengæld den elfærge der kunne sejle længst på en upladning da den blev sat i drift i december 2019.

I dag har Norge 68 elfærger og på verdensplan er der 800 elfærger.

Overblik

Se ny videnskabelig analyse af elfærger HER.

Se udbuddet HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Afslag på 21 flydende studieboliger i Marstal Havn
5 kommuner udbyder el-færger - Ærø i venteposition

Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Slagelse, Odder og Ålborg har nu sendt 5 el-færger i udbud. Det er de såkaldte Standardfærger, som Færgesekretariatet i Ærøsk…

Carsten Nørgaard vil bygge 21 flydende lejeboliger på 25-40 kvm i Marstal Havn

En flydepram på 20 gange 30 meter med 21 små lejeboliger i 2 etager skal efter planen ligge i Marstal Havn. Bag projektet Marstal Ø står Kirk Byg ved Mikkel og Carsten N…

Ny Netto på havnen i Marstal skal være i rødmalet træ og tagpap

Den Århus-baserede Salling Group er i dialog med Ærø Kommune om opførelsen af den nye Netto i færgehavnen i Marstal. Kommunen ejer grunden og planen er, at stille…

Marstal-færgen og Søby-Ærøskøbing-færger får 50 millioner - og 65 millioner

Til at drive Ærøs færger har Indenrigsministeriet bevilget 50 millioner kr + 65 millioner til et ø-tilskud fordi der skal bruges færger til transport af gods, biler…

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk