I 2020 blev året hvor markant færre flyttede fra Ærø: Kun 392 flyttede, mens det året før var 474 der forlod øen.
Der var også færre dødsfald i 2020 med bare 106 døde, mens det året før var oppe på 124.
Antallet af tilflyttere ligger nogenlunde på niveau med året før: 473 i 2020 mod 466 i 2019. Fødslerne ligger på 27-28 stk for 2019-2020.
Tilflyttere til øen kommer primært fra 4 områder: København, Aarhus, Odense og Svendborg-området.
Samlet blev året et nettotilvæst på 2 personer til i alt 5.963 indbyggere. Den omend lille tilvækst er dog en markant ændring fra tidligere år hvor faldet fx i 2019 var på 104 færre indbyggere.
Ærø har dermed ikke oplevet en større corona-fremgang, på trods af den megen tale om at folk ville ud af de større byer. Omvendt har de færre muligheder betydet at fraflytningen er blevet begrænset, bland andet fordi mange unge ikke er flyttet til deres uddannelsessteder, som har været lukket ned.
Ærø har også oplevet et massivt inflow af penge i sommerhalvåret med de mange turister, og det har stabiliseret eller skabt fremgang i øens virksomheder og dermed fastholdt mulgheder for at leve og tjene penge på øen.
2040 - de næste 20 år
Fra år 2000 til 2013 var befolkningsudviklingen på Ærø negativ i alle årene: Kommunens indbyggerantal faldt fra 7.400 personer i år 2000 til 6.500 i 2013.
I 2017 kom der en 77-siders statslig DREAM-rapport om Ærø, og her var forventningen, at afmatningen ville stoppe og der i 2040 ville være 6.400 beboere på øen.
Med andre ord, så skal Ærø have en befolkningstilvækst de næste 20 år på 500 personer, svarende til 25 nye beboere årligt.
Hvis det skal nåes er der en række forudsætninger der skal opfyldes.
* Flere lejeboliger, både private og almene.
* Seniorbofællesskaber, så +50-årige med penge og intellektuelt overskud flytter til øen.
* Turismen skal udbygges markant med helårs-aktiviteter.
* Større kapacitet og kvalitet på både overnatninger og restauranter.
* Bedre færgefart med flere afgange og uden de mange aflysninger på grund af tekniske vanskeligheder.