Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon
Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   aeroedagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Flertal for borgerlig borgmester på Ærø

22. december 2024

Send til en ven

Som det ser ud for øjeblikket, så taber Socialdemokratiet borgmesterposten på Ærø ved kommunalvalget til november. Det ser ud til, at lokallisterne glider næsten helt ud, og deres stemmer går til borgerlige partier.

Socialdemokratiets borgmester Peter Hansted har gjort en god figur og har fået et bredt samarbejde til at fungere, så selvom landsmålingerne for partiet er dårlige, så må det på Ærø forventes, at partiet kan fastholde sine 4 mandater.

SF står godt i landsmålingerne, men den vellidte Minna Henriksen forlader øen, og derfor skal en ny ukendt kandidat skaffe stemmer, så meget mere end det nuværende ene mandat kan ikke forventes.

Så er der foreløbig 5 ud af kommunalbestyrelsens 15 medlemmer, der vil pege på en socialdemokratisk borgmester.

Ida Blom Thomas var oprindelig socialdemokrat før hun gik til Ærø Plus, der politisk ligger omkring de Radikale. Så her ligger der nok også en stemme til Hansted.

Så er der 6 der bakker op om en socialdemokratisk borgmester.

Der mangler 2, og de skal hentes i den borgerlige lejr.

Borgerskabets problemer

Umiddelbart ligger borgmesterposten lige til højrebenet for de borgerlige - de får nok 8 mandater:

De Konservative står til 4 mandater, 1-2 mandater til Danmarksdemokratene, der har den karismatiske Bent Juul Sørensen i spidsen, 1 til Dansk Folkeparti og 1-2 mandater til det genrejste Venstre, som traditionelt har haft en stærk position på øen, og som har lagt fortidens lokal og landspolitiske problemer bag sig.

Så er der det 15. mandat, her kunne Radikale måske fiske 1 mandat med sin nye spidskandidat Gitte Slejborg fra Friskolen, men det kunne også være den populære læsgænger Carl Jørgen Heide.

Slejborg vil nok pege på en socialdemokratisk borgmester, mens Heide, der er Marstal-færgemand, nok vil pege mod de Konservative, for det var dem der stoppede de 2 nye Ærøskøbing-færger.

Hængeparti

Konservative har sin højborg i Marstal, og er langt det største parti, men der er flere i den borgerlige lejr, der ikke vil have den temperamentsfulde Mads Boeberg som borgmester.

Traditionelt har Venstre og Socialdemokratiet været gode sammen på Ærø, og en udvalgsformandspost til Venstre kunne godt trække dem over - partiet har ingen mandater for øjeblikket, efter Iza Alfredsen droppede ud, så det vil være 1-2 nye personer der skal sidde i Kommunalbestyrelsen.

Bent Juul Sørensen er ikke kendt som den største tilhænger af Boeberg, men det nye konservative stjerneskud, Knud Borck, er begyndt at gøre Boeberg rangen stridig som den synlige i kommunalbestyrelsen - så her kunne der måske ske noget.

Dansk Folkeparti, der er et Marstal-færge-parti, vil gå med de Marstal-Konservative.

Hvis de borgerlige skal vinde borgmesterposten, så skal Venstre gå med de borgerlige. Og Danmarksdemokraterne skal acceptere en hvem-det-så-bliver-Konservativ.

Hvis Venstre eller Juul Sørensen peger på Socialdemokratiets Peter Hansted, så får han 4 år mere på rådhusets bedste stol.

Nutiden

Ved sidste kommunalvalg i november 2021 stemte 4.000 Ærø-boere, ud af 5.200 stemmeberettigede.

Størst var Socialdemokratiet med 21 % og også protestlisten Ærø Plus fik 21 %. Fulgt af Konservative med 14 %, den borgerlige-landbrugsliste Ærøs Fremtid fik 11 % og Venstre fik 10 %. 

De resterende 23 % blev spredt ud på diverse partier og lokallister.

__
Af redaktør Carsten L. Schmidt


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Sådan ser de ud - kommunalbestyrelsen på Ærø

Kommunalbestyrelsens medlemmer er tiltrådt, og derfor bringer vi her deres kontrafej. 

Hvem er socialdemokraten - Ole, Johannes eller Peder - i kommunalbestyrelsen

Den tidligere socialdemokratiske borgmester Ole Wej blev valgt ind i kommunalbestyrelsen med start i januar, men er taget på jordomrejse frem til juni. 

Ærø er i toppen med at få folk i gang - nr 14 ud af 98 kommuner

Jo længere tid folk går derhjemme, desto sværere er det, at få dem i uddannelse eller i arbejde. Den sociale angst stiger. Ærø har flotte tal med at få…

Ærø: Hvor skal vi spare 4 millioner - deadline 13. maj

Da befolkningstallet, og dermed statstilskuddet, falder på Ærø skal der årligt spares 4 millioner kr. Den 13. maj skal spareforslag, kaldet tilpasning, være…

Ærøs Jobcenter åbner under nyt navn - 30 ansatte

Folketinget nedlægger de kommunale jobcentre, fordi de er for dårlige til, at få mennesker med problemer ud på arbejdsmarkedet. 

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk