Ærø er den eneste ø i det fynske fodboldlandskab, der ikke er forbundet til fastlandet med en bro. Det i sig selv gør en fodboldtur derover unik, men der er meget mere at komme efter. Det kan vores klubrådgiver, Thomas Søfeldt, berette efter sit seneste besøg på øen. DBU og Ærø Dagblad giver ham ordet...

Da vækkeuret ringer en tidlig søndag morgen kl. 5, får jeg hurtigt et smil på læben. En tur til Ærø står for døren, og det er bestemt ikke fordi jeg ikke nyder de andre dage som klubrådgiver på Fyn, men sejlturen kombineret med gæstfriheden på øen er simpelthen unik. Derfor forstår jeg til fulde også de fodboldhold fra "fastlandet", der bruger turen til Ærø til at skabe en unik oplevelse for deres spillere, forældre og trænere.

Lad mig afsløre med det samme: Øen og dens venlige beboere skuffer heller ikke denne gang.

Varme klubledere og gode historier

Men, det er jo ikke kun ren fornøjelse, der er på programmet. Eller jo, det er det egentligt, for arbejdet med fodboldklubberne er noget, jeg virkeligt nyder.

Nuvel, dagens første punkt på dagsordenen er formandsklubmøde med klubberne på Ærø, som skal foregå i lokalerne i Ommel Boldklub. Efter en forfriskende sejltur og en smuk tur i landskabet er jeg allerede blevet taget varmt imod af klubbens formand, Svend Jørgen Madsen, og de øvrige klubformænd udviser samme gæstfrihed og varme.

En tur i nostalgiens tegn er uundgåelig på vej mod det veldækkede morgenbord, der venter mig og klublederne på øen. Vægge fyldt med historie giver mig en forståelse for, hvorfor Richard Møller Nielsen også elskede at gæste øen, hvor historierne flyder som en spændende dokumentar over øfællesskabet. Men, også de mange gode historier om de gæstende hold, de har haft besøg af på øen gennem tiden gjorde sit indtog i min bevidsthed. Ærøboerne er stolte af deres ø, men også stolte af at være en del af det fynske fodboldfællesskab.

Fyldt med fodboldliv i Marstal IF

Efter et godt møde med en stor villighed til at spare og finde fælles løsninger for fodbolden på Ærø, går turen videre til Marstal IF, som skal overrækkes det officielle bevis på, at klubben kan kalde sig DBU Børneklub. Det sker i forbindelse med klubbens sidste hjemmekamp i Albaniserien inden sommerferien.

Her bliver jeg mødt af nogle engagerede trænere, en masse børn, forældre og bedsteforældre, der bare hygger sig i fodboldens tegn. Lige efter DBU Børneklubs principper.

Inden Albaniseriekampen, der står mellem Marstal IF og MG&BK, foregår overrækkelsen af DBU Børneklub-beviset til Marstal IF. Det er noget, vi har arbejdet på i en periode, hvor lederne i Marstal IF skal have kæmpe ros for deres medvirken til et super godt forløb med masser af energi og vilje til at skabe gode rammer for øens fodboldbørn.

Efter overrækkelsen kan kampen gå i gang. Alt er på spil, da Marstal IF kæmper for overlevelse i Albaniserien. På trods af det oplever jeg en yderst fair spillet kamp. Det er så dejligt at opleve, når nu alle klubbens børn og forældre også overværer kampen.

Der skal lyde en kæmpe ros til holdene, kampens dommertrio, alle de frivillige på stadion, og de mange - jeg vil skyde på omkring 250 tilskuere - der var med til at skabe en fantastisk stemning. I samme ombæring er jeg nødt til også at rose stadionpølserne. Man taler tit om, at Lyngby BK har den bedste stadionplatte, men Marstal IF er bestemt med i opløbet!

Under kampen kommer jeg i snak med nogle af de lidt ældre Ærøboere. Jeg fortæller lidt om DBU Børneklub, og om hvorfor jeg er på Ærø. De roser initiativet fra DBU, og stemmer alle i vedrørende det at have haft nogle fantastiske trænere gennem deres barndom, og den tryghed og glæde de har haft i fodboldens fællesskaber. De kunne også med stor fortællelyst berette om deres barndom i fodboldens tegn, og om bl.a. en kredsfinale de havde spillet i Jylland, længe inden jeg blev født. Det hele emmer af fodbold og historie på en måde, man ikke så tit oplever!

Apropos historie har hjemmeholdets målmand Peter Sylvestersen i den grad skrevet sig ind i Marstal IF's historiebøger. Han kan nemlig efter kampen lade sig hylde, da han takker af for sin aktive karriere i klubben efter ikke færre en 623 kampe. Imponerende!

Farvel og på gensyn...med et kæmpe smil

Efter kampen går turen mod færgen. På vejen kigger jeg igen på det smukke landskab og reflekterer over en helt igennem fantastisk dag.

På vejen til færgen får jeg øje på dommertrioen, de står og hygger sig i det gode vejr ved et busstoppested. Jeg stopper og spørger, om de vil køre med til færgen.

Det bliver et stort ja tak, og turen hjem med færgen går med gode snakke. Jeg husker naturligvis at rose dem for den gode indsats i dagens kamp. Noget vi måske skal være endnu bedre til at huske rundt i klubberne. Ikke kun i forhold til dommerne, men også i forhold til hinanden i hverdagen. Det at være en del af noget er noget helt unikt og essentielt for os mennesker, og det forstærkes af anerkendelse.

Jeg når lige akkurat hjem til landskampen mod Slovenien, og selvom jeg kunne have tænkt mig tre point, ved jeg også fra mit trænervirke, at et point i en første kamp ved en turnering faktisk ikke er så tosset. Og smilet er stort. Faktisk endnu større end om morgenen. For jeg har haft en fantastisk dag på Ærø.

Den har været en unik reminder for mig om, hvordan fodbolden kan samle og begejstre os - helt fra de første små fodboldskridt til vi står som tilskuere og fortæller gamle anekdoter til en fodboldtosse som mig.

Jeg skal tilbage til Ærø. Det er helt sikkert!

Og jeg håber, at jer der får en kamp mod et Ærø-hold i kalenderen, ikke vil snyde jer selv for den gave, det faktisk er. Pak den op. Nyd sejlturen, fodboldlivet på Øen og mødet med de lune mennesker, der gemmer sig under gavepapiret - og gør det i fællesskab. Sådanne fælles oplevelser styrker sammenholdet i en gruppe. Også på et fodboldhold.

Thomas Søfeldt, Klubrådgiver ved Dansk Boldspil Union Fyn