Der er for få turister i Marstal her midt i højsæsonen, så derfor giver ÆrøXpressen allerede nu gratis overfart til cyklende, gående og handicapbiler. Det vil være gratis at sejle med Marstal-færgen fra den 20. juli til 30. september.
Kontakt
ÆrøXpressen
Direktør Boye Kromann
boye@aeroexpressen.dk
Det er også gratis for passagerer i biler, men kun såfremt gratisbilletter er bestilt i forvejen og at man går ombord.
For at undgå, at der hamstres billetter, som så ikke bruges, skal de afbestilles en ½ time før afgang ellers kommer der en opkrævning på normalprisbilletter.
ÆrøXpressen er gratis alle dage, mens det for ÆrøFærgerne, der sejler fra Als, Faaborg og Svendborg kun er gratis mandag-torsdag.
Krav
Trafikstyrelsen har fastlagt retningslinierne for sommerens gratisbilletter og det skal holde sig indenfor rammerne af:
* Gratis billetter til gående, cykler og handicapbiler.
* Der kan gives gratis færge i perioden 1. juli-30. september
* Der skal gives mindst 30 gratis dage.
* Det skal være hele dage, så der må ikke være betalings-afgange og gratis-afgange på samme dag.
* Der skal på alle afgange være et antal billetter der kan købes af Ærø-beboere (Læs: Så de ikke er spærret inde eller ude af øen).
Baggrund
Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 4. juni vedtaget, at gøre færgerne gratis, men lokalt skal det besluttes hvordan.
Færgerne kan forventeligt ikke gøres gratis hele tiden, for der vil være et maxbeløb til Ærø og de andre øer, som de kan anvende - i alt er der 75 millioner til gratis færger.
Derfor få turister
Der er relativt få turister i gaderne og selv på restauranterne kan der fås et bord uden det store besvær - dog er der de seneste par dage sket en kraftig vækst.
At der er færre turister på Ærø i år er der 6 grunde til.
* Da folk blev corona-hjemsendt blev de pålagt at holde ferie - derfor har danskerne færre ferieuger til rådighed nu.
* 1 milllion danskere har ferierejser til gode fra sidste år, hvor deres ferier blev aflyst - dem bruger de nu eller venter på chancen for at komme af sted.
* De 2 store turistgrupper fra Norge og Tyskland er helt frem til nu blevet advaret af deres sundhedsmyndigheder mod at tage på ferie i Danmark.
* Rigtig mange turister i den voldsomme Corona-sommer 2020 havde dårlige oplevelser med mangel på mad og spisesteder, ikke mulighed for at overnatte, eller komme fra øen, fordi færgerne var udsolgt. Det har de fortalt til deres familie og venner.
* Det store salg af sommerhuse betyder, at de nye ejere holder ferie i sommerhusene - og de inviterer deres familie og venner, som derfor heller ikke holder ferie på Ærø og andre steder. Også de rekordmange boligkøbere bliver ofte hjemme i deres nye hus og lejlighed.
* Mange ventede med at booke feriefærge til Folketingests sommerpakke blev vedtaget - forventningen var at også biler blev billigere eller gratis. Det endte med kun cykler og gående - og derefter skulle Ærøs 2 rederier beslutte hvilken model de ville følge. Det kom på plads i midten af juni, og da havde de fleste danskere besluttet deres feriemål.