5 fynske museer vil nu have stoppet amatørarkæologer på Ærø, som med søgere leder efter fortidminder.
Kontakt
Langelands Museum
Ansvar for Langeland og Ærø
Sigurd Baslund Bohr
siarba@langelandkommune.dk
Før amatør-arkæologer går i gang søger de om tilladelse til at søge på offentlige områder, såsom skov og uopdyrkede områder. Ærø Kommune har hidtil imødekommet ansøgningerne.
Museerne har nu rettet henvendelse til Ærø Kommune, med en opfordring til at kommunen stopper med at give tilladelse, fordi søgninger og opgravning af genstande, er "en destruktiv handling, hvor man risikerer at ødelægge fundområdets kulturhistoriske værdi."
De faglige begrundelser for at begrænse detektorafsøgningerne er:
* Genstande skal blive liggende i jorden, hvis der ikke er en direkte trussel mod dem.
* Søgerne er blevet bedre og i skovene kan fortidsminder ligge bare 10 cm under løvlaget.
* Når genstande graves op af usagkyndige, bliver genstandenes kulturhistoriske betydning og værdi forringet betydeligt.
Kommunens administration anbefaler at Ærø Kommune "indfører en restriktiv praksis i forhold til tilladelse til detektorafsøgning på offentligt ejede arealer. Kommunalbestyrelsen skal tage den endelige beslutning.
Baggrund
De 5 museer, der har arkæologisk ansvarsområde på Ærø, Fyn og omliggende øer er Odense Bys Museer, Øhavsmuseet, Østfyns Museer, Svendborg Museum og Langelands Museum.
Ærø Museum er ikke med, da museet af økonomiske og faglige årsager har udliciteret de arkæologsike opgaver til Langland Museum.
Museerne vil også have stoppet amatør-arkæologer på det øvrige fynske område.
Se vejledning for amatørarkæologer HER.
Se Slots- og Kulturstyrelsens gennemgang af detektorsøgninger HER.