Netto vil gerne bygge på en foruenet grund ved siden af Marstal-færgen, men da det er en butik og en parkeringsplads der skal bygges skal grunden ikke renses op. Det ville kun komme på tale hvis der skulle bygges boliger eller børnehaver.
Kontakt
Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
miljoe-raastoffer@rsyd.dk
Det er kun ude ved den gamle gasværksgrund ved Ellenet og Egeskoven i det sydlige Marstal, der ifølge Miljøministeriets Ærø-rapport Kortlægning af Grundvand er grund til bekymring for grundvandet, så der vil ikke være nogen faglig grund til at kræve oprensning når Netto skal bygge på havnen i Marstal.
Se Region Syddanmarks overblik når erhvervsvirksomheder skal bygge nyt HER.
Ved byggearbejderne på Netto-grunden vil entreprenøren søge en paragraf 8-tilladelse. Her skal entreprenøren fremlægge sin plan for hvordan det sikres at forurening i jorden ikke kan dampe op i den nye bygning - det sker ved hjælp af en membran.
Netto-grunden er en såkaldt V2-grund, hvilet betyder at Region Syddanmark har kortlagt grunden som forurenet.
Der er mange andre områder i Marstal der er V1-områder, hvilket betyder at der er mistanke om forurening, fordi der har ligget forurenende virksomheds-typer.
Andre krav
Hvis der skal køres forurenet jord væk fra grunden, skal Svendborg Kommune give tilladelse, da den varetager denne opgave for Ærø. Jorden skal køres til et jorddepot der kan håndtere olie-forurentet jord, alternativt lægges en jordvold med græs på grunden, som det ofte sker nu om dage.
Jordforureningsloven stiller i §72 b krav om, at ved nybyggerier til følsom arealanvendelse (Læs: Boliger og børnehaver) skal det øverste jordlag på 50 cm være rent, eller der skal lægges fliser eller asfalt.
Se Ærø Kommunes vejledning om forurenet jord HER.
Baggrund
Der er 30.000 forurenede eller muligt forurenede lokaliteter i Danmark:
* 15.832 lokaliteter er helt eller delvist kortlagt på vidensniveau 2.
* 14.582 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1.
Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsag til kortlægning på V2.
I 1992 blev Oliebranchens Miljøpulje oprettet for at oprense forureninger på nedlagte benzinstationer og andre steder med benzin og olie (Læs: Marstal Havn).
Oliebranchens Miljøpulje blev aftalt mellem samtlige olieselskaber og offentlige myndigheder.
Aftalen blev underskrevet af Oliebranchens Fællesrepræsentation (nu Energi- og Olieforum), Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen (nu Danske Regioner), Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Miljøstyrelsen.
10.000 nedlagte benzingrunde er undersøgt, og 3.500 af dem er oprenset under Oliebranchens Miljøpulje. Det har taget næsten 30 år, og der gravet så meget jord op fra de gamle benzingrunde, at Rundetårn kunne fyldes 600 gange.
En forurenet grund er kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresser. I Region Syddanmarks vurdering af Marstal Havn, hvor det meste ejes af Ærø Kommune, fremgår, at der ikke er akut fare for grundvandet, med de afværgeforanstaltninger der allerede er foretaget.