Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Fragtskibet Samka skal på tur for ærøsk dokumentarfilm

4. maj 2021

Send til en ven

Fragtskibet Samka skal bruges til at promovere både Ærø, og Helle Toft Jensens dokumentarfilm i flere danske havnebyer.

Ærø Turist & Erhverv har ansøgt kommunen om tilskud på 50.000 kr til at reklamere på en utraditionel måde, for den kommende dokumentarfilm af ærøbaserede filminstruktør Helle Toft Jensen, som har den foreløbige arbejdstitel "OS & DEM".

Ifølge oplægget skal Samka lægge til i havnene i Ærøskøbing, Svendborg, Køge og København  og skabe dialogmøder om filmen, hvor både journalister, organisationer og politikere er inviteret. Brugen af Samka har formålet at lancere dokumentarfilmen, men også at brande Ærø i erhvervs- og turistøjemed.

Pengene fra ansøgningen, som ifølge indstillingen kan tages fra kommunens Erhvervsfremmepulje, bruges til lejen af SAMKA. Andre udgifter betales af Film Fyn, Det Danske Filminstitut, og filmproducenten Spor Media. Ærø Turist & Erhverv bidrager med medarbejdere til det sejlende arrangement. 

Arrangementets tidspunkt er ikke planlagt endnu, men vil finde sted i forbindelse med den officielle lancering af filmen.

Baggrund

Dokumentarfilmen med den nuværende arbejdstitel ”OS & DEM”  handler om ærøboerne og deres møde med de uledsagede flygtningedrenge fra Syrien, Eritrea, Irak og Afghanistan, der kom til Ærø i 2015. Filmen får forpremiere på Ærø i august, hvorefter den præsenteres udvalgte steder i Danmark på filmfestivaler.

Samka er et mindre fragtskib, bygget af H. C. Christensens Stålskibsværft i Marstal i 1956. Det opfattes som et historisk bevaringsværdigt skib.

Samka ejes af foreningen "Museumsforeningen til bevarelse af M/S Samka", som hører til på Museet for Søfart i Marstal. Skibet har tidligere været brugt til forskellige arrangementer og projekter.


Samka bruges stadig til sejlads, dog nu af mere kulturel karakter end tidligere, hvor det blev brugt som fragtskib. (ms-samka.dk)
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Helårsboliger til feriegæster på Ærø må udlejes 70 dage

Helårsboliger må udlejes til feriegæster 70 dage om året - dog kan Ærø kommune beslutte at give tilladelse til 100 dage. Det har kommunen dog ikke givet…

Glamping på Ærø - gerne uden toiletter

Planklagenævnet har afgjort 6 sager omkring glamping udenfor campingpladser. Glamping er luksus camping, men i afgørelserne betyder toiletter, vand og strøm at glamping er…

Påbud og politianmeldelser mod husejerne i Ærøskøbing trækkes tilbage

Vi trækker i dag de meddelte påbud tilbage. Det er ordene fra teknisk direktør Kirsten Johansen, efter kommunen har givet en række husejere i Ærøskø…

Giver 1 million til Geo-festival på Ærø og Sydfyn

Region Syddanmark giver 1 million til en årlig festival i 2023 på Ærø og Syddanmark.

For få turister på Ærø og for mange af de forkerte

Ærø har for mange 1-dagsturister, lystbåde, autocampere og campingvogne, for de bruger for få penge - og primært i Netto og Brugsen. Og i år er der for få…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk