45 af 108 vandområder når ikke god tilstand i 2027 trods nye gødningskrav, og det gælder også hele den nordlige del af Ærø.
Fra næste år må danske landmænd sprede mindre gødning på markerne. Alligevel misser næsten hvert andet vandopland det lovbestemte mål om god tilstand i 2027, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
45 af landets 108 vandoplande (Læs: geografiske områder, hvorfra alt vand ender i samme fjord eller havstykke) når det ikke. Og det gælder desværre også den norlige del af Ærø, hvor vandet flyder ud i farvandet mod Fyn.
De nye regler strammer, hvordan landbruget må dyrke sårbare marker, hvor kvælstof løber ud i fjorde og kystvande, der lider af iltsvind og fedtemøg. Men reguleringen når ikke i mål, fordi politikerne har sat et loft for, hvor hård miljøreguleringen må være for landbruget.
Mangler
De røde vandoplande har brug for ekstra indsatser, hvis fjordene skal genoprettes. Et centralt værktøj ligger i den 2 år gamle landbrugsaftale, grøn trepart: at omlægge et areal svarende til Ærø, Fyn, Bornholm og Langeland tilsammen fra marker til natur og skov.
- Så skal der tages landbrugsjord ud af drift, og de skal laves om til vådområder, som er ekstra gode til at opsuge kvælstof, så vi får reduceret udledningerne til havmiljøet, siger Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved Danmarks Tekniske Universitet, til dr.dk.
1/3 af de aftalte kvælstofreduktioner udestår stadig og skal forhandles videre, oplyser minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen.
Se mere HER.
og
