Halvdelen af husstandene på Ærø har kun 1 beboer, og det er den største andel i Fyns-området. Det spejler især, at befolkningen generelt er ældre, så mange har mistet deres ægtefælde.
Nordfyns kommune er kun 34 % af husstandene med 1 person, mens det næsthøjeste antal er på Langeland med 45 % - på Ærø er tallet 49 %, ifølge TV2fyn.dk.
På Ærø er der 1.009 mænd der bor alene, mens der er 956 kvinder, i alt 1.965 single-husstande. Tallet har ligget ret stabilt: For 30 år siden i 1992 var der 1.968 singlehusstande på Ærø.
På landsplan er 40 % af husstande single-husstande. Der er 2,8 millioner husstande, heraf er 1,1 million singlehusstande.
- Fra at de udgjorde 36 % af husstandene i 1997, udgør de 40 % her i 2022, siger Bo Sandberg, som er skatte- og boligøkonom i Dansk Industri til Ritzaus Bureau.
Baggrunden er flere studerende, flere skilsmisser og flere gamle.
Desuden er det blevet mere normalt at par bliver boende hver for sig. Tendensen kaldes Cola, COouples Living Apart.
Cola er også udbredt på Ærø, fordi boligerne som parrene ejer er købt dengang priserne var meget lave, så der er ikke noget økonomisk pres for at flytte sammen, som der kunne være i dyre storbyer.