Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer



  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Havnekiosken bliver til café og del af oplevelsescenter i Marstal

15. februar 2025

Send til en ven

Havnekiosken ved færgen i Marstal skal omdannes til en 230 kvm café. Den åbner efter ombygning til maj under ledelse af Henriette Humphrys, der også driver Minde Bar i Marstal.

Havnekiosken ejes af Marstals største ejendomsinvestor Hasse Larsen.

Den nye café passer ind i de planer, som Hasse Larsen har sammen med restaurantejer Fru Berg om et nyt projekt, der skal gøre området ved Marstal-færgen til et oplevelses-center.

Hasse Larsen ejer udover Havnekiosken også pakhuset på hjørnet af Pakhusvej og Honnørkajen, som blev købt for 2 millioner kr. Pakhuset ligger få meter fra Restaurant Fru Berg og ved siden af Havnekiosken, som Hasse Larsen købte i 2021 for 650.000 kr.

Nye muligheder

I januar 2024 vedtog kommunalbestyrelsen et kommunetillæg, der gør det muligt at udvikle Marstals bymidte ned til færgeområdet. Dermed bliver det muligt at bygge butikker, restauranter og gallerier i området.

Og den nye bymidte omfatter Pakhusvej med den nye restaurant og hele området hvor Havnekiosken og Fru Berg ligger.

Dermed kan der skabes et oplevelseseområde til højre for færge-lejet.

I forbindelse med Hasse Larsen og Désirée Bergs ansøgning for Pakhuset skrev de, at:

* Marstal har brug for et mere raffineret udvalg af spisesteder, hvis vi ønsker at opretholde havnens besøgstal og i sidste ende, byens overlevelse.

* Det ressourcestærke publikum, som vælger at handle i byens forretninger, skal have et mere nuanceret udvalg end pizza, burger og asiatiske madtilbud.

* Projekt Pakhuset er en del af et større fremtidigt erhvervskoncept, som vi desværre ikke kan oplyse nærmere om på nuværende tidspunkt.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Det gamle Ærøskøbing-udvalg får håndværker som medlem

Der har igennem de senere år været kritik af de håndværksmæssige beslutninger for vedligeholdelsen af husene i det gamle Ærøskøbing, som udvalget…

Lili og Gunnar Schmidt Hansen genåbner Strandskoven som restaurant og hotel

Det gamle restaurant- og dansested ved Vester Strand i Ærøskøbing skal genåbnes som restaurant og hotel i foråret 2027. Lili og Gunnar Schmidt Hansen kø…

Ombygger Ærø Sygehus i Ærøskøbing for 26 millioner

Region Syddanmark investerer 26 millioner kr i 900 kvm om- og tilbygning på Ærø Sygehus, som skal bruges til patienter, der hovedsageligt er færdigbehandlet. Her kan…

Realdania giver 1,2 millioner til Ommel-madhus

Realdania-fonden giver 1,2 millioner kr til at renovere en gammel stald på Kærvej i Ommel til foreningen Spisekammer Ærø.

Nationalbanken: 6 gange så mange ejendomme bliver udsat for stormflod - Marstal-tab over 100 millioner

Nationalbanken vurderer, at 6 gange så mange ejendomme vil være udsat for stormflod i fremtiden. Derfor skal banker og realkredit til at se på ejendommenes eksponering, om…

Kontakt

Ærø Dagblad
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk