Hele Ærø bliver omfattet af den planlagte ordning med statsgaranterede realkreditlån. Det afgørende er, at der indenfor hver af Ærøs 3 postnumre er en gennemsnitspris på under 8.000 kr per kvm.
Og ifølge regeringens udspil fra den 27. maj, så gælder ordningen hele Ærø. Se Danmarks-kortet.
Planen er, at der kommer statsgaranti fra 60-80 % af lånene på Ærø.
Modellen skal bruges når realkreditinstitutter ikke tilbyder belåning når der er stor usikkerhed om ejendommens værdi i udvalgte områder. For borgerne i landdistrikterne skal modellen kort sagt give dem bedre adgang til lån, ligesom den skal mindske institutternes risiko for tab i de pågældende ejendomme.
For at få et indblik i problemerne oprettede Erhvervsministeriet i oktober 2020 en postkasse Lån på Landet, lpl@em.dk, hvor borgere kan skrive ind om problemer med at få realkreditfinansiering i landdistrikterne. Det er blandt andet på den baggrund at den nye statsgaranti indføres.
Staten, realkreditinstitutioner og banker skal nu forhandle om den konkrete model - så med god vilje er det på plads i løbet af sommeren.
Virksomhedslån på Ærø
I den statslige Vækstfonden vil man samtidig gøre det lettere for mindre virksomheder at optage lån. Derfor vil man ophæve den nuværende lånegrænse på 1 million kr for Vækstlån, så mindre virksomheder på Ærø og andre landdistriker får bedre mulighed for at udvikle forretningen.
Udvikling af landdistrikter og øer
Rrealkreditlån og andre initiativer for provinsen er centralt i forslaget Tættere på.
Dr er også penge til borgerdrevne dagligvarebutikker, hvor der er for langt til nærmeste by med butikker - på Ærø kunne det måske være gældende for Bregninge, omend det vil konkurrere med købmanden i Vindeballe. Der gives 50 % i tilskud op til 400.000 kr.
Et 3. punkt er velfædscentre i byer, som er hægtet af udviklingen, her er det Søby, som kunne være en mulighed.
Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan samles i et nyt lokalt mini-bibliotek og indeholde
• Borgerservice
• Sundhedsfunktioner
• Aktivitetscentre
• Tilbud til ældre
• Kulturskoler
• Fritidsaktiviteter
Det er der afsat 18 millioner til.