Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Her er de 67 besparelser på Ærø - største besparelser på færger

18. november 2022

Send til en ven

Her er en oversigt over de 67 indgreb, som skal redde Ærøs økonomi. Største besparelse kommer fra færgerne med nye og færre afgange og ombytning af færger. Frem til den 2. december kan der kommenteres på besparelserne.

Kontakt

Ærø Kommune

okonomi@aeroekommune.dk

Ærø Kommune skal spare 1 % i budgettet for 2023, svarende til 5,3 millioner kr - Ærø har lidt over 500 millioner i indtægter i skat og tilskud fra de rige kommuner og staten. I årene efter skal der spares 3-4 %. I alt skal der spares 60 millioner fra 2023-2026.

De samlede 2023-spareforslag er på knap 9 millioner, så det er ikke nødvendigt at gennemføre alle besparelser.

Ærøfærgerne 

De foreslåede besparelser på færgerne vil give 2,7 millioner kr:

Der fjernes 1 stilling i administrationen, dog ekstra hjælp om sommeren.

Lørdag-søndags-åbent på færgekontoret sløjfes i lavsæsonen.

TV og børne-tv fjernes.

Ærøguiden uddeles gratis og betaler ikke for brochurepladser - det skal ændres.

SMS'er ved forsinkelser og aflysninger fjernes.

1 ugentligt færge-dobbeltur i lavsæson udgår.

Færgen Ellen flyttes til Søby-Faaborg.

Færgen Skjoldnæs flyttes til Søby-Fynshav på Als.

Catering-personale skæres i timer.

Afgang Ærøskøbing-Svendborg kl. 04.35 flyttes til 06.35. 

Taxakørsel til sen færge (hvor der ikke er busser) sløjfes.

Øvrige

Mindre indkøb af inventar, udstyr og maskiner på rådhuset

Fjernelse af annoncering Fyns Amts Avis.

Ophør med annoncering i Erhvervsbladet Fyn.

Mindre mad til møder i kommunalbestyrelsen og udvalg.

Abonnement på Jyllandsposten opsiges.

Nedsættelse af tilskuddet til rejseudgifter til Ærø-gymnasieelever og studerende.

Løn til viceborgmester nedsættes.

IT-licenser fra Adobe omlægges til det billigere Assist. 

Billigere PCere til kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Digitale møder med Teams lægges ind under Office-pakken.

Aftale med kriserådgivning droppes.

Pulje til ekstra corona-rengøring fjernes.

Besparelse på efteruddannelse - Fælles Uddannelsesforum.

Central praktikpladsaftale for SOSU-eleverne fjernes.

Sundhedsordning med forebyggende arbejde fjernes helt eller delvist.

Iværksætterforløb fjernes.

Markedsføring af Ærø i Nordtyskland fjernes. 

Fritidstilskud til børn-unge nedskæres - fritidspas. 

Mindre rengøring på Billedskolen på Rise skole. 

Halvering af pedel i legestuen - Dagplejen.

Færre dage i legestuen - Dagplejen.

Afskaffelse helt eller delvist af tilskud til madordning i daginstitutioner.  

Færre lejrskoleture - Marstal skole. 

Mindre personale i den nye fritdsordning, SFO, i Marstal.   

2 færre biler til Ældre og Sundheds-området. 

Rådgivning fra læger på plejecentre spares.   

Datasystem for blebehov ved inkontinens fjernes.

Besparelse på corona-værnemidler. 

Ingen microovne til borgere der får mad fra Ærø Madservice. 

Færre kurser på ældre-området.

InCare skærmsystem fjernes. 

Vitacomm - videosystem brugt under coronaen fjernes.  

Bad halveres fra 2 gange per uge til 1 gang i hjemmepleje og plejecentre. 

Rengøring ændres fra hver 2. uge til hver 3. uge i hjemmeplejen og på plejecentrene. 

Klippekort for gamle på de 3 plejecentre til livskvalitet-aktiviteter beskæres. 

Klippekortsordning til ekstra-opgaver i hjemmeplejen afskaffes.

Opvask kun i opvaskemaskine, som borgerne må anskaffe sig, i hjemmeplejen. 

Kompressionsstrømper skiftes 2 x ugentligt istedet for daglig af- og påtagning. 

Færre forløb for arbejdsløse på Det Gamle Værft, DGV. 

Færre penge til aktivering af ledige 

Udviklingspuljen til kultur for børn og unge nedskæres.  

Kulturpuljen til at støtte kulturarrangementer nedskæres.  

Lokaletilskudspuljen reduceres.  

Reduktion i bogindkøb til bibliotekerne. 

Kost til pædagoger ved samspisning på Plantagevej, Østersøen og Ærøhuset fjernes. 

Ærøhusets handicapbus udskiftes først når påkrævet.

Færre maskiner til tekniske afdelinger.

Besparelse på indkøb af materiel til vej og park. 

Fyn Rundt for Bevaringsværdige Træskibe halveres til hvert 2. år.

Begrænsning i vedligehold af legepladser. 

Vedligehold af havneværker og broer tilskæres. 

Bugserbåde er sat i stand og der kan spares i 3 år. 

Opsætning, opbevaring og nedtagning af badebroer på Eriks Hale og Vestre Strand er droppet - de står helårligt. 

Nye spildevandsplaner tilskæres.

Udsatteråd droppes - er aldrig kommet i gang.

Mindre betaling for ydelser ved Erhvervshus Fyn, Byregion Fyn, Havørred Fyn og Geo Fyn.


I september indgik en enig kommunalbestyrelse et budgetforlig for 2023 og rammerne for 2024 - 2026. De samlede besparelser bliver på 60 millioner.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Borgerrådgiver - for få klager

Hvis Facebook og Fyns Amts Avis skulle tages for pålydende, så er der store problemer i kommunen Ærø, men den nye Borgerrådgiver har efter 1 års arbejde…

Ny lov kan give gratis strøm til Ærøs elfærger

Der kommer 1. april en ny lov der lægger op til, at havvindmøller og solparker placeres tæt på hvor strømmen skal bruges. 

Udenfor: Nye skraldespande på hele Ærø

Den 1. april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft. Det betyder derfor, at de nuværende skraldespande ved blandt andet busstoppesteder fjernes. I stedet sætter Ær…

Kommer bankkrisen til Ærø

Øens lokale bank er Rise Sparekasse, som fik et underskud på 8 millioner i 2022, fordi bankens investeringer i obligationer har været en dårlig forretning: Det gav et tab…

Parkeringsforbud og indkørsel forbudt i Ærøskøbing - fra 26. juni til 31. august

Der vil kun være 3 parkeringspladser i Ærøskøbing når gågade-perioden starter til juni. Og det vil ikke være tilladt at køre ind i byen for…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk