De 6 danske ø-kommuner vil have tilladelse til ugentligt at kontrollere el, vand og varme i boliger for at afsløre fritidsbrug og udlændiges boligkøb. Og større bøder.

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen afviser dog ønskerne, da det vil føre til et overvågningssamfund. Og Justitsministeriet mener ikke, der er et større problem med udlændinges boligkøb til fritidsbrug.

Her er ministersvaret i fuld længde:

Kære borgmestre og Landdistrikternes Fællesråd,

Tak for jeres brev af 25. september 2025, hvori I fremkommer med en rækkeanbefalinger til ændring af reglerne om bopælspligt.

Indledningsvist anerkender jeg de udfordringer i står med i forhold tilbopælspligten. Samtidig forstår jeg det dilemma, som I står i, når I skal afveje ønsket om at fastboende skal kunne bosætte sig i attraktive byer, samtidig med at I ønsker at fremme turismen.

I jeres brev fremkommer I med 5 konkrete anbefalinger. 3 af anbefalingerne er ikke på mit eget ressort, og jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra ministeren for byer og landdistrikter og justitsministeren.

1. Styrket adgang til at indhente forbrugsoplysninger
I anbefaler, at det skal være muligt at indhente forbrugsoplysninger på ugebasis, så det er lettere at undersøge, om ejendomme bliver anvendt til helårsbeboelse eller ej.

Det er i dag muligt at indhente forbrugsoplysninger for en periode på mindst én måned, til brug for kommunernes kontrol af, om en ejendom anvendes til helårsbeboelse.

Der skal foretages en afvejning af interesser, når man holder øje med forbrugsoplysninger. Det er væsentligt for beskyttelsen af borgeren, at man ved kontrollen ikke kan tegne billede af et direkte adfærdsmønster for husstanden.

Det er denne balance de nuværende regler er fastsat ud fra. Med en mulighed for at se forbrugsoplysninger på ugebasis i modsætning til nuværende månedsbasis, vil der være en væsentlig sandsynlighed for, at I ville kunne bruge oplysningerne til at tegne adfærdsmønster.

2. Adgang til at indhente forbrugsoplysninger efter planloven
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for byer og landdistrikter, der oplyser:

”Ø-borgmestrene anbefaler, at det bliver muligt at indhente forbrugsoplysninger med hjemmel i planloven, når det for kommunen ikke længere er muligt at håndhæve bopælspligten pga. 5-årsfristen i § 7, stk. 1 i lov om boligforhold.

I planloven er der hjemmel til, at kommunen kan forlange oplyst af en ejer eller lejer, hvem der er bruger af ejendommen, jf. § 56 a, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen af en sag om nedlæggelse af forbud efter § 14 eller en sag om lovliggørelse af et ulovligt forhold.

Kommunen kan endvidere foretage tilsynsbesøg uden retskendelse på ejendommen jf. § 57. Der er derimod ikke hjemmel i planloven til, at kommunerne kan indhente forbrugsoplysninger i tilsynsøjemed. Ønskes hjemmel i planloven vil dette kræve en lovændring. Der er ikke planer om sådan en lovændring.

Reguleringen af tilsynsopgaven med bopælspligt er allerede omfattet af lov om boligforhold, hvorfor det vurderes, at det ikke er nødvendigt med en tilsvarende bestemmelse i planloven. Idet en lokalplan ikke kan pålægge ejerne en handlepligt, som en bopælspligt er, vurderer Plan- og Landdistriktsstyrelsen at tilsyn ikke bør ske med hjemmel i planloven.”

3. Adgang til at kombination af oplysninger om udlejning via godkendte udlejere efter sommerhuslovens § 5, stk. 3 og forbrugsoplysninger

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for byer og landdistrikter, der oplyser:

” Kommunerne ønsker at kunne kombinere oplysninger om indtægt ved udlejning med forbrugsoplysninger og henviser til sommerhuslovens § 5, stk. 3, som er en del af sommerhuslovens regler for udlejning af egen fulde helårsbolig, der reguleres af § 5-6.

§ 5 fastsætter 3 mulige udlejningsgrænser for, hvor mange dage, der kan ske udlejning af egen fulde helårsbolig:

- Hvis udlejningen foretages privat uden brug af udlejningsplatform, er grænsen 30 dage pr. kalenderår.

- Hvis udlejningen udelukkende formidles via udlejningsplatform, der indberetter lejeindtægten til Skatteforvaltningen, er grænsen 70 dage pr. kalenderår.

- Den enkelte kommunalbestyrelse kan hertil beslutte at hæve grænsen for udlejningen af egen fulde helårsbolig fra 70 dage og op til 100 dage pr. kalenderår, når der udelukkende formidles via udlejningsplatform, der indberetter lejeindtægten til Skatteforvaltningen.

Borgerens mulighed for at opnå forhøjede antal dage til udlejning i nr. 2 og 3 ovenfor forudsætter altså, at der udlejes via en udlejningsplatform som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43.

I forbindelse med Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilsyn med udlejning af sekundærboliger samt egen fulde helårsboliger, har styrelsen i konkrete sager adgang til lejeindtægter fra forskudsopgørelser og årsopgørelser, samt kontroloplysninger vedrørende indberettede lejeindtægter fra danske udlejningsformidlere. Oplysningerne er opgjort pr. kalenderår.

Denne adgang til oplysninger om lejeindtægter følger imidlertid ikke af § 5 i sommerhusloven, men sker i henhold til sommerhuslovens § 10a, stk. 3 og 4, hvorefter Plan- og Landdistriktsstyrelsen, når det er nødvendigt for at påse overholdelse af reglerne behandler, indsamle og samkøre oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Det skal bemærkes, at styrelsen ikke har adgang til oplysninger om lejeindtægter fra udlejningsplatforme hjemmehørende i EU-lande. Dette behandles nærmere i styrelsens evaluering af tilsynet med reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål mv.

Styrelsen har mulighed for at indhente forbrugsoplysninger på månedsbasis i forbindelse med tilsyn efter sommerhusloven. Der kan indhentes oplysninger fra forsyningsselskaber for en periode på mindst én måned ved begrundet mistanke om overtrædelse af sommerhuslovens bestemmelser om udlejning af ejer eller brugers egen fulde helårsbolig.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som fører tilsynet med udlejning af egen fulde helårsbolig, har ikke haft behov for at benytte sig af denne hjemmel i sin tilsynsførelse.”

4. Bødestørrelser for overtrædelse af bopælspligten

I anbefaler, at bødestørrelserne for overtrædelse af reglerne om bopælspligten bliver forhøjet, så reglerne har en reel præventiv virkning. I henviser i den forbindelse til en konkret sag.

Reglerne skal selvfølgelig være indrettet således, at de virker. Derfor skal vi også sikre, at bødestørrelser har en vis størrelse, så de kan have den ønskede præventive effekt.

Bøderne for overtrædelse af reglerne om bopælspligten er som udgangspunkt i størrelsesordenen 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr.

Det er en bødestørrelse, der kan mærkes for de fleste. I forlængelse deraf bemærker jeg, at der ikke er en øvre grænse for, hvor mange gange man kan give bøde til de samme borgere – hvis de ikke indretter sig efter reglerne.

Jeg vil dog medgive, at der kan være nogle, som spekulerer i omgåelsen af reglerne, og jeg vil derfor bede mit embedsværk kigge ind i, om der hensigtsmæssigt kan ske ændring i reglerne herom.

5. Civilstyrelsen

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra justitsministeren, der oplyser:

”Indledningsvist skal det understreges, at lovgivningen selvsagt skal overholdes. Derfor er de relevante myndigheder opmærksomme og klar til at skride ind, hvis det er nødvendigt.

Efter erhvervelsesloven skal man have Civilstyrelsens tilladelse til at købe fast ejendom i Danmark, hvis man ikke opfylder bopælsbetingelsen i loven.

Hvis man er EU-statsborger og ønsker at købe fast ejendom for at bruge den som helårsbolig eller for at udøve selvstændig virksomhed mv., kan man som følge af EU-retten dog købe fast ejendom uden Civilstyrelsens tilladelse.

I stedet skal man under strafansvar erklære over for Tinglysningsretten, at ejendommen skal anvendes som helårsbolig eller er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed mv., og at ejendommen ikke skal bruges som sommerhus.

Hvis en ejendom reelt bliver anvendt som sommerhus eller fritidsbolig, skal også EU-borgere have Civilstyrelsens tilladelse, hvis bopælsbetingelsen i loven ikke er opfyldt. Efter praksis gives tilladelse til køb af sommerhus mv. kun, hvis ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Danmark.

Civilstyrelsen fører et generelt tilsyn med erhvervelsesreglerne. Selvom Civilstyrelsen ikke har behandlet en konkret ansøgningssag, kan styrelsen godt indlede en tilsynssag. Hvad angår helårsboliger kan det være tilfældet, hvis Civilstyrelsen f.eks. fra en kommune eller via medierne modtager oplysninger om forhold, der kan tyde på, at ejendommen ikke bliver anvendt i overensstemmelse med reglerne.

Justitsministeriet har indhentet bidrag fra Civilstyrelsen vedrørende tilsynssager det seneste år i ø-kommunerne.
Civilstyrelsen har oplyst, at der i perioden fra den 2. oktober 2024 til den 7. oktober 2025 hverken er oprettet eller afsluttet indberetningssager i ø- kommunerne. Civilstyrelsen har derfor udvidet søgeparametrene til kalenderåret 2024 og kalenderåret 2025 (til den 7. oktober 2025).

I kalenderåret 2024 blev der oprettet 3 indberetningssager i ø-kommunerne, som er henholdsvis afsluttet, idet erhververen allerede havde tilladelse til at benytte ejendommen som sekundærbolig, under behandling, og der er givet ét afhændelsespålæg.

I kalenderåret 2024 blev 5 indberetningssager afsluttet. I 4 af disse sager opfyldte erhververen bopælsbetingelsen i erhvervelsesloven. 1 af sagerne blev afsluttet, idet erhververen havde afhændet ejendommen efter et afhændelsespålæg.

Civilstyrelsen gør opmærksom på, at tallene ikke afspejler sager, som fortsat er verserende, hvor der kan være givet et afhændelsespålæg. Der tages desuden forbehold for, at tallene beror på søgninger og optællinger af manuelle
registreringer i Civilstyrelsens sagsbehandlingssystem.

Det beskedne antal indberetningssager og udfaldet heraf taler efter Justitsministeriets vurdering imod, at der skulle være indikationer på generelle problemer med mulig omgåelse af erhvervelsesreglerne. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at Civilstyrelsen aktuelt løser sin tilsynsopgave forsvarligt.

I forhold til muligheden for yderligere myndighedskontrol bemærkes det i øvrigt, at rammerne for tiltag er snævre. På grund af EU-retten kan der ikke indføres et generelt tilladelseskrav for EU-borgere mv. for køb af fornøden helårsbolig eller køb af fast ejendom, hvor erhvervelse er en forudsætning for udøvelse af selvstændig virksomhed mv. eller indføres en generel efterfølgende kontrol af disse sager.

Justitsministeriet vil benytte lejligheden til at opfordre ø-kommunerne til at rette henvendelse til Civilstyrelsen, hvis der er mistanke om, at konkrete ejendomme ikke anvendes i overensstemmelse med erhvervelsesreglerne.”

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister