I april-maj bliver de nye pullerter opsat i 5 gader. De skal stoppe biltrafikken i det gamle Ærøskøbing om sommeren.
Kommunalbestyrelsen vedtog allerede i 2018 en trafikplan for Ærøskøbing by, som skulle begrænse biltrafikken, der havde taget overhånd i takt med turismens kraftige vækst.
Rådgiverfirmaet Trafitec har udpeget 2 steder i Vestergade og i Sluttergyden, Østergade og Brogade.
Pullerterne skal blokere biltrafikken i mindst de 7 uger hvor skolerne har sommerferie, for her er trykket størst. De kan også hæves ved særlige begivenheder såsom julemarkedet.
Det er nu aftalt at:
- Der opsættes 2 pullerter i hver gade, dog opsættes 3 i Vestergade ud for Færgekontoret.
- Pullerterne anvendes fra 26. juni-31. august.
- Pullerterne er oppe fra kl. 10-23.
- Ejere af ejendomme og beboere i Ærøskøbing midtby får en adgangstilladelse, dog maksimalt 2 tilladelser per ejendom.
- Håndværkere, fragtmænd, servicevirksomheder og flextrafik kan få adgangstilladelse.
- Hjemmepleje, madservice, redningskøretøjer får permanent adgangstilladelse.
Adgang sker ved at benytte en app, ringe op med mobiltelefon eller ved at købe en fjernbetjening.
Udkørsel fra bymidten kræver ikke tilladelse.
Pres på parkeringspladser
Når bymidten lukkes af vil det give pres på parkeringsområderne i kanten af byen.
De nuværende parkeringspladser på havnen og ved Pilebækken kan dog ikke kunne rumme bilerne, og derfor vil kommunens administration leje ekstra P-pladser på privat grund i sommerperioden.