Ærøhus i Vestergade 38 i Ærøskøbing får opbakning fra kommunalbestyrelsen til sin dispensationsansøgning om en nybyggeri på bagsiden af hotellet.
Kontakt
Christina Kjerulffs Tegnestue
kontakt@artifo.dk
eller
Ærøhus
mail@aeroehus.dk
askaer@mail.dk
Udbygningen af Hotel Ærøhus var ellers stødt ind i lokalplanen for det gamle Ærøskøbing, hvor der står at området kun må anvendes til boligformål eller hotel med op til 10 sengepladser. Og Ærøhus har i forvejen plads til cirka 50 gæster.
Som der står i lokalplanen: Der kan ikke gives dispensation til etablering af hotel, bed & breakfast, pensionat og vandrehjem med mere end 10 sengepladser.
En passus som oprindeligt er indført for at bevare det centrale Ærøskøbing uden større hotelbyggerier.
For at få lov til at bygge skal der derfor udarbejdes et lokalplantillæg, som muliggør at hotellet ikke er underlagt bestemmelsen. Dette har kommunalbestyrelsen vedtaget den 24. marts.
Christina Kjerulffs Tegnestue i Marstal har tegnet nybyggeriet, som bliver på 127 kvm med 5 værelser.
Byens udfordring
Den store vækst i turismen i Ærøskøbing, giver udfordringer, fordi der er indført skrappe begrænsninger i lokalplanen for udvidelser.
Omvendt er presset nu så stort efter især restaurant- og overnatningsmuligheder, at kommunen står med en udfordring, da byen er begrænset af vand på 3 sider og en fredning i 2014 af markerne på den sydlige side - så der kan kun udvides i det centrale Ærøskøbing.
Lokalplan 9-9b for Ærøskøbing kan ses på:
https://dokument.plandata.dk/20_3133834_1475665285827.pdf
Hotel Ærøhus-koncernen
Hotel Ærøhus har 28 værelser og udlejer desuden 22 ferielejligheder i Ærø Marina ved Sygehusvejen i Ærøskøbing.
Hotellet drives af Janne Fich Jensen, som ejer 49 procent af driftsselskabet, mens de 51 % ligger hos finansmanden Keld Askær fra Odense, som ejer Stof2000-kæden.
Hotel-ejendommen ligger i Ejendomsselskabet Ærø, hvor der er den samme ejerfordeling.