Planerne for Ærøs søer og vandløb frem til 2027 bliver fastlagt i et nyt statsligt handlingsprogram. Den 4. marts diskuteres Ærø og det fynske område.
Den nye Vandområdeplan skal sikre god tilstand i søer, vandløb, grundvand og ved kysterne. Der investeres 5,4 milliarder i indsatsen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet det faglige grundlag for vandområdeplanerne, som er i offentlig høring frem til den 22. juni 2022.
På et digitalt møde den 4. marts kan grundejere, kommunens medarbejdere og andre interesserede få et overblik over de planlagte indsatser overfor vandløb, sø, kystområder, grundvand og miljøfarlige forurenende stoffer.
Baggrund
Kravnene om handleplaner kom helt tilbage i december 2000 med EUs Vandrammedirektiv. Det pålagde, at alle lande skulle have opnået ”god tilstand” for vandområder og grundvandsforekomster i 2015, dog kunne opfyldelsen forlænges fra 2015 til 2027.
Det er så det der nu skal løses i Danmark, som har haft svært ved at løfte opgaven da landbruget er stort og intenstivt, og dermed udleder mere til vandområder end godt er.
Der udarbejdes 4 vandområdeplaner:
* Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt 1.
* Sjælland, Vandområdedistrikt 2.
* Bornholm, Vandområdedistrikt 3.
*Internationalt Vandområdedistrikt 4.
For at skabe lokal opbakning om indsatsen for vandmiljøet blev alle landets kommuner opfordret til at få dannet et Vandråd. I praksis skulle Ærø kommune annoncere efter lokale foreninger, og hvis der viste sig interesse skulle Vandrådet oprettes.
Se Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 HER.