Om sloganet Alt er vand ved siden af Ærø skal ændres til Alt er iltsvind ved siden af Ærø skal være usagt. MEN. Havområdet omkring Ærø har det største iltsvind i Danmark. Det viser en opgørelse fra Aarhus Universitet.
Kontakt
Miljøstyrelsen Fyn
Inga Holm
inhol@mst.dk
eller
Mikael Hjorth Jensen
mihje@mst.dk
Der er udbredt iltsvind i Marstal Bugt og syd for Langeland, for en dels vedkommende i form af kraftigt iltsvind.
Sidst i august var der udbredt moderat iltsvind i Ærøbassinet nord for Ærø. I løbet af september faldt iltindholdet, hvilket bevirkede en øget udbredelse af næsten udelukkende kraftigt iltsvind. Der var desuden næsten iltfrit i bundvandet, skriver Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Området med lavt iltindhold strakte sig også ned vest og øst for Langeland.
De hårdest ramte iltsvindsområder i de danske farvande var Det Sydfynske Øhav, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og sydøstjyske fjorde og Femern Bælt.
I adskillige af disse områder var der iltfrit i bundvandet, og på flere lokaliteter blev der frigivet den giftige gas svovlbrinte fra bunden.
Iltsvindssituationen i september var derfor meget kritisk for havmiljøet i de mest berørte farvande.
Se rapporten HER.
Forandring
Udbredt iltsvind forudsætter stor mange næringsstoffer (eutrofiering), men iltsvindets udvikling i løbet af året reguleres væsentligst af bundvandstemperaturen og de aktuelle vejrmæssige forhold.
I de nuværende hårdest ramte områder vil det kræve flere dage med blæst eller en storm for at forbedre iltforholdene i de dybere områder.
Kraftig blæst og storm vil dog også kunne føre til, at iltfattigt bundvand flyttes og påvirker nye områder eller forværrer forholdene i allerede berørte områder.
Iltsvindssituationen kan forværres yderligere i den efterfølgende periode, men det er mest sandsynligt, at faldende temperatur og tiltagende vind vil forbedre iltforholdene.
Hvad er iltsvind
Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af regn bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere regn jo større udvaskning af kvælstof og fosfor.
I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kantømmes for ilt, skriver Miljøstyrelsen.
Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.
Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bundplanter, bunddyr og bundlevende fisk.
Baggrund
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, udsender hvert år 4 iltsvindsrapporter, for de perioder hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Oversigten er udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen (MST) og
svenske og tyske institutioner.
Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske samt tilgrænsende svenske og tyske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november.