- Jeg tror ikke, vi kan nå at gøre noget inden sommerferien, siger teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen til Fyens Stiftstidende angående nye ladestandere på Ærø.
Kontakt
Teknik- og miljødirektør:
Kirsten Johansen
kjo@aeroekommune.dk
- Hvis vi går i udbud for eksempel, så går der tid, før det er formuleret og gennemført, og så skal det også opføres. Det vil sige, at vi så er klar til sommeren 2022, siger Kirsten Johansen til avisen.
Der skal dog ny lovgivning på plads, før kommunen må gå ind og opsætte ladestandere, eller grave strømkabler ned så private aktører kan opsætte ladestandere. Det skriver den statslige Ankestyrelse i en principiel afgørelse her i januar 2021, hvor der står, at det kun er private aktører der må sætte ladestandere op. Ladestandere opfattes som kommerciel drift, og det må kommuner ikke gå ind i. Kommunen må kun sætte standere op til egne biler.
Det forventes, at der bliver nye privat-offentlige muligheder når regeringens infrastrukturplan er forhandlet på plads i Folketinget.
Tesla-standere
De eksisterende ladestandere på Ærø er opsat af kommunen til at servicere Tesla-biler, som var de første elbiler på markedet.
Kommunen må ikke uden udbud overgive driften af de eksisterende ladestandere til private firmaer, selvom der, ifølge kommunens Energi- og miljøkontor, står flere private aktører klar.
Tilskud
I april 2020 kom en ny tilskudsordning til ladestandere som gælder frem til december 2022.
Aktører kan få op til 25 % af omkostningerne ved at opføre ladestandere, dog max 220.000 for lynladere og 75.000 for hurtigladere. Hurtigladestandere har en ladeeffekt på 50-149 kW. Lynladestandere har en ladeeffekt på over 150 kW.
Den samlede pulje til udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler er på 50 millioner kr og er fordelt med 1/3 til hvert område:
1) Motorvejsnettet.
2) Veje i byzone.
3) Veje uden for byzone.
I Bekendgørelsen om ladestandere står der i paragraf 8, at der skal tages hensyn til steder med dårlig dækning af standere (Læs: Ærø).
Baggrund
Se Ankestyrelsens udtalelse om kommuners muligheder for at engagere sig i etablering af el-ladestandere:
Forbud mod kommuners opsætning af ladestandere
eller