Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ingen PFAS-forurening i Ærøs drikkevand

3. december 2022

Send til en ven

- Alle vandværker på Ærø har kontrolleret drikkevandet for PFAS og de 4 stoffer med lav kravværdi PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, siger adm. direktør Jesper T. Andersen fra Ærø Forsyning.

Kontakt

Ærø Vand

jta@aeroevand.dk

 

- Ærø Vand har udført analyserne i januar og oktober måned 2022 og der er 1 boring hvori der er registreret PFAS. Den boring hvor der er registreret PFAS er ikke i drift og dermed heller en del af vand-indvindingen.

- Der er ikke registreret PFAS i afgang fra vandværk, siger Jesper T. Andersen. Ærø Forsyning er et kommunalt selskab som står for vandforsyningen i Marstal-området gennem selskabet Ærø Vand.

Ærøskøbing Vandværk + Bregninge

- Ærøskøbing Vandværk har taget analyser for diverse PFAS-stoffer i alle vores boringer, og de er helt rene for dette, siger Leif Juul Sørensen der er formand for Ærøskøbing Vandværk.

Bregninge Vandværk indvínder ikke selv vand, men får vandet leveret fra Ærøskøbing-boringerne. 

Søby Vandværk

- Søby Vandværk har fået taget vandprøver for PFAS i oktober. Der er ikke fundet tegn på PFAS i nogen af vores 6 vandboringer og heller ikke afgang vandværk, siger Ejgil Jensen fra Søby Vandværk.

Rise Vandværk

- Angående de forespurgte vandprøver, så har vi fået dem foretaget i oktober måned og de viser alle at vi ikke har de omtalte stoffer i boringer eller afgang fra vandværk, siger  Ulrik Petersen fra Rise Vandværk.

Baggrund Ærø

På Ærø er der fundet 10 PFAS-steder og heraf er allerede 1 fundet med større forurening end den fastsatte grænseværdi. De fleste ligger ikke nær vandboringer. 

På Ærø ligger PFAS-ejendommene i Marstal, Ærøskøbing, ved Rise Mark og ved Leby. Sidstnævnte er detekteret som over grænseværdien, mens de øvrige 9 grunde ikke er undersøgt endnu. Derfor vil Danske Regioner ikke oplyse hvor de ligger helt præcist, før ejendomsejerne er informeret.

Udover selve forureningen er problemet, at det vil få kraftig indvirkning på værdien af boligerne og erhvervsejendommene - og dermed give ejendomsejeren problemer med sin bank.

Ærø Kommune har fået melding om, at der i 9 ud af 10 prøver er fundet PFAS-forurening i Skydsbæk ved Leby på det vestlige Ærø. Det stammer fra den nedlagte losseplads i Leby som var i drift frem til 1985.

Hvad er PFSA og PFOS

PFSA og PFOS er kemisk fluorstoffer.

Der blev den 1. juli 2020 indført forbud mod brug af fluorstoffer i mademballage af pap og papir.

Nyere viden om fluor-stoffers giftighed betyder, at Miljøstyrelsen i juli 2021 sænkede grænseværdien for, hvor meget PFOS der må være i jord og grundvand, før det er et problem.  

I mennesker ophober fluorstofferne sig især i lever, nyrer og i blodet.

Alle mennesker har i dag fluorstoffer i kroppen. Det gælder også nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.

Her bruges fluorstoffer

PFAS-forureningen kan fx komme fra (tidligere) lossepladser, øvelsesområder for brandvæsenet, industri og produktion af byggematerialer. PFAS-stofferne siver ned og kan optages i vandet, i afgrøder eller dyrene der græsser.

Fluorstoffer anvendes i en bred række produkter som smudsafvisning eller overfladebelægning:

* Sko og tøj til udendørs brug
* Møbelstof og tæpper
* Maling
* Kosmetik og plejeprodukter
* Tandtråd
* Cykelolier
* Imprægneringsmidler til tøj, møbler og sko
* Voks til ski, biler og gulve
* Gryder og pander.

- Skulle det vise sig, at en grund er forurenet med PFAS-stoffer, er det ikke akut farligt, siger professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean til TV 2.

Risiko-områder

Danske Regioner koncentrerer sine undersøgelser hvor der nu er boliger og andre byfunktioner og vandboringer. Regionerne har hidtil især fundet PFAS-stoffer på grunde hvor der er eller har været:

Jern- og metalvareindustri

Losse- og fyldpladser

Træ- og møbelindustri

Renserier

Kemisk industri

Gummi- og plastindustri

Brandøvelsespladser

Tæpper, tekstil- og læderindustri

Steder, hvor der er sket slukning af større kemikalie- eller oliebrande.

 

 


Da ejendomsejerne på Ærø endnu ikke er orienteret om at de forventeligt har PFAS-forurening på deres ejendom udleverer Danske Regioner kun et tåget kort, der indikerer området.
De 28 gule og 69 røde prikker på kortet viser henholdsvis drikkevandsboringer, hvor der er konstateret fund under og over kravværdien, mens de ti gule trekanter viser vandværker med fund under kravværdien. Endeligt viser de tre røde kors, hvor der er konstateret en overskridelse på selve vandværket eller ude hos forbrugeren.
Vandværker og vandboringer på Ærø. De blå streger viser hvor skillelinjen mellem de forskellige vandværker går.
Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærøskøbing Fjernvarme vil bygge for 18 millioner

I den østlige udkant af Ærøskøbing vil fjernvarmeselskabet udvide med større tank, det nuværende solanlæg og ny varmepumpe. Prisen er 18 millioner i f…

Ærø topper nye energifællesskaber med 100 % og får topstøtte

Staten har afsat 16 millioner fra 2022-25 til lokale energifællesskaber og klimaomstilling. For større projekter gælder, at Energistyrelsen vurderer projekterne og Ær…

Ærø udleder 50.000 tons CO2

Det er færgerne, køerne og grisene der står for 87 % af CO2-udledningerne på Ærø. Samlet afgav Ærø 50.000 tons CO2 hvilket er en stigning på…

108 m mole i Ommel stoppet - håbet er nu en frilandsby

Den nye 108 m mole i Strandbyens Havn i Ommel til 1,5 millioner er blevet stoppet.

Havørreder på Ærø skal være bæredygtige - og 350.000 mærkes i 2023

Ærø og Fyn er blevet et mekka for havørred, og derfor skald er trækkes flere turister til. Et omdrejningspunkt er Fyns Laksefisk, som dog har økonomiske…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk