Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Kampen spidser til om 25 sommerhuse, Søby Camping og Måehallen

4. februar 2022

Send til en ven

Striden om 25 nye sommerhuse, udvidelsen af Søby Camping og anvendelsen af Måehallen til kreative formål spidser til. Forrest i kampen står Holm Pedersen-familien, som rejser ny skov og får støtte til urørt skov, for at stoppe områdets udvikling til feriecenter.

Holm Pedersen driver landbrug på jordene op mod det nye sommerhusområde og har skov op til Søby Camping og Måehallen. 

Holm Petersen-familien har nu fået tilldelelse fra Kystdirektoratet til at rejse ny skov delvist foran det nye sommerhusområde. Der var søgt om at lave et læbælte af skov hele vejen foran havudsigten fra de nye sommerhuse, men det blev afvist.

Formålet var, at få salgspriserne på de kommende sommerhuse til at falde så markant, at det ikke var økonomisk realistisk at bygge sommerhusene.

I den anden ende af området ned mod Søby Camping, som har fået godkendt en udvidelse, giver Miljøstyrelsen støtte til at omlægge skovområdet til Urørt Skov. Området ligger også op til sportshallen Måehallen, hvor Turistforeningen har foreslået, at hallen også kan bruges til kultur og rekreative formål.

Skov-området ejes dels af Holm Petersen-familien, Laadenbjerg Naturfond og Boelsmændene i Søby - og her sidder Holm Petersen-familien i ledelsen begge steder.

Smart træk

Formålet med at rejse mere skov er at opnå den kritiske grænse på 200.000 kvm skov, for så træder Naturbeskyttelseslovens paragraf 17 om skovbyggelinie i kraft.

Og indenfor 300 m fra en skov må der ikke bygges eller for den sags skyld opsættes campingvogne.

Så når Holm Petersen-familien har plantet træerne så træder reglen i kraft, for som Miljøstyrelsen skriver: "Ved skove forstås arealer, der er bevokset med træer – også selvom skoven er ganske ung." Se kravene HER.

OG

"Mellem skoven og skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, såsom bygninger, skure, campingvogne og master."

Konsekvens

Med de nye skovarealer ved Søby er den vigtige grænse nået, og dermed kan Holm Petersen, så snart de små træer er plantet, klage over at der skal bygges sommerhuse, at Søby Camping vil have flere campingvogne og hytter, at Måehallen udvikles til et kreativt kraftcenter. 

Og en klage har opsættende virkning, og hvis det virkelig spidser til så kan det køre på i årevis i klagenævn og eventuelt retssager, for hvornår er skov en skov - er det når der er plantet små stiklinger, eller skal den være nået op i 1, eller 2 eller 3 meters højde eller.....


Syd for det nye skovområde ligger Søby Camping og mod nord ligger Søby By. Hvis der kommer en skovbyggelinie, vil det forhindre byudvikling mod både vest, øst og syd.
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen har sagt op

Teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen forlader Ærø Kommune den 31. august. Kirsten Johansen har været direktør i en periode hvor Ærø er g…

Lokalplan for 53 badehuse på Vestre strand udskudt

Mængden af opgaver i Teknisk Forvaltning er så stor, at den er blevet nødt til at udskyde flere lokalplaner. En af dem er lokalplanen for badehusene på Vestre strand i …

Kamp mod badehuse og hybenroser i Ærøskøbing

Om det var symbolpolitik mod badehus-ejere på Vesterstrand i Ærøskøbing eller et mislykket forsøg på at bekæmpe hybenrosen mellem badehusene står…

Ærøskøbing lukkes af fra 30. juni-31. august

Der blokeres for indkørsel i den gamle del af Ærøskøbing fra kl 10-23. Det vil være gældende frem til 31. august. Formålet er at stoppe ferie…

3. forsøg på at få vedtaget byggeri af 36 boliger i det sydlige Marstal

Frem til den 27. juli er byggeriet af 36 boliger på en grund mellem Ellenet og Egehovedskoven igen sendt i høring for 3. gang.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk