Ærø Kommune planlægger at bygge 2 dobbelt-skrogede katamaranfærger til Ærøskøbing-ruten, men i forhold til enkeltskrogede skibe er de typisk mest effektive ved højere hastigheder.
Kontakt
Odense Maritime Technology
Thomas Eefsen
thee@odensemaritime.com
En katamaranfærge består af 2 slanke skrog med et stort dæk imellem hvor bilerne kan stå.
- Den store effekt ved katamaraner er ved højere hastigheder, hvor de typisk har mindre bølgemodstand, og omvendt ved lavere hastigheder, siger salgsdirektør Thomas Eefsen fra Odense Marine Technology, som har udviklet et basis-færge-koncept til øer, der er klar her til december.
Når en katamaranfærge forlader havnen eller sejler med lav fart er der stor friktion fordi der er 2 skrog, men når færgen speeder op er der typisk lavere bølgemodstand end en enkeltskrogs-færge. Derfor får man den bedste effekt af katamaranfærger ved højere hastigheder.
- Hvis vi tager Ærøskøbing-Svendborg-ruten, så skal mere end halvdelen foregå ved lavere hastigheder da strækningen i Højstenløbet og ind mod Svendborg er smal og lavbundet.
- Hvis der er lavbundet eller smalt, så har færgen svært ved at skubbe vandet væk og modstanden stiger. Det er derfor vanddybderne der bestemmer farten.
Basisfærger har enkeltskrog
- Næsten alle Ø-færgerne i Danmark sejler med relativ lave hastigheder omkring 10-12 knob (Læs: 19-22 km). Derfor har vi i vores udviklingsarbejde fokuseret på færger med enkelt-skrog som giver et godt forhold mellem energiforbrug og lasteevne, siger Thomas Eefsen.
- Vi har så været i dialog med hovedparten af de kommuner der har færger, og som ønsker at skifte til el eller nye klimavenlige brændstoffer, for at høre deres behov.
- Det har ført til 2 modeller:
* En færge der tager udgangspunkt i Ellen, som sejler fra Søby til Als. Den er en single-ender (Læs: Kan kun sejle en vej og er mere lukket så den kan sejle på åbent hav, men skal vende når den ankommer.
* En double-ender, der kan sejle begge veje (Læs: Skal ikke vende når den ankommer), men er mere åben. Den er bedst i mere beskyttet farvand.
- I samarbejdet med kommunerne fandt vi også ud af, at der var behov for to typer broer (Læs: Hvor færgen styres fra). En centerbro, hvor du står midt i skibet og styrer, og en fuldbro, hvor du kan gå helt ud på siden af skibet, så du kan overskue en snæver havn eller hvor der er mange skibe i området.
- Et 3. punkt var et maskinrum som var dimensioneret til at kunne have både batterier og biobrændstof-motorer.
- Og så er der prisen: Ligesom i bil-industrien arbejder vi med en basisplatform, og det gør, at vi forventer at kunne bygge færgerne ca. 10 % billigere på grund af stordriftsfordele og standardisering.
Start og størrelse
- Vi forventer at kunne levere den første færge i slutningen af 2023 eller starten af 2024.
Størrelserne på basisfærgerne kan være fra helt små færger og op til 80 m lange med en bredde på 17 m.
- De mest populære hos kommunerne er færger på 40 m gange 12 m eller 35 gange 10 m. Til sammenligning er de nuværende Ærøskøbing-færger på 49 m.
- Double-ender færger er typisk mest effektive på de kortere ruter, mens single-ender færger typisk er mest effektive på de længere ruter over ca. 1 time i åbent farvand. I standardfærgekonceptet kan kommunerne vælge en færge fra en produktmatrice afhængig af deres specifikke overfart.
Håb
- Vi håber at vi også kan gøre Ærø Kommune interesserede i vores basis-koncept, og vi har da også været i dialog med kommunens færgegruppe, siden vi i april vandt opgaven om at skabe en basisfærge til de danske øer.
Penge og teknologi
PensionDanmark og Odense Maritime Technology har siden april 2021 samarbejdet med Færgesekretariatet i Ærøskøbing om at udvikle en ny standardiseret færgeløsning til færgedrift til i alt 26 danske øer.
Designet af standardfærgekonceptet er inspireret af bilindustrien der skaber flere forskellige modeller på samme produktplatform.
Rådgivende skibsingeniører Jens Kristensen, som designede Ellen, er med i gruppen der udvikler færgerne.
PensionDanmark kommer med en finansieringsmodel baseret på leasing (Læs: Fast leje i 20 år hvorefter kommunen kan overtage færgen).